Tag-arkiv: træning

Træningstur til Gladsaxe Fort

Inspireret af min gode kollega Erik Høy, der fornylig er begyndt at blogge om vandring, løb jeg en tur til Gladsaxe Fort.

Gladsaxe Fort er et trekantfort og indgår som det sydligste af den kæde af forter, der i begyndelsen af 1890erne blev opført mellem Vestvolden og Dyrehaven. Fortet er opført 1892 og stod færdigt i august 1893. Det er et betonstøbt trekantfort med en tør grav. Fortets bemanding bestod af 4 officerer, 14 underofficerer og 100 artillerister. Fortet var i brug frem til 1920.

Gladsaxe Fort. Foto: Erik Høy
Gladsaxe Fort. Foto: Erik Høy

Efter at militæret havde trukket sig fra fortet har det været benyttet af forskellige selskaber, f.eks. Fort bryggeriet. Den tyske brygmester Henry Luppy købet i 1927 fortet og grundlagde A/S Fort-Bryggeriet. En brand i 1940 blev bryggeriets endelige og de lokale kunne ikke mere drikke en “Bajere med krudt i”.
Siden 1983 har Hjemmeværnet holdt til i Gladsaxe Fort. Læs mere om Gladsaxe Fort på Vestvolden.info.

Løbeturen

Det er en grå søndag. Det regner lidt indimellem og byen er fugtig.

Den bedste løbevej fra Sjællandsgadekvarteret til Utterslev Mose er via Lersø Parkallé. Når først jeg er drejet af fra Jagtvej er der nærmest ingen trafik og kun få lysreguleringer. Dejligt når man skal løbe.

Omkring Utterslev Mose er der masser af gode stier. Det er en af de lokaliteter i København hvor det er rigtig godt at løbe. Sådan er det også i dag, selv om der ind imellem er nogle store vandpytter.

Vestvolden er for mig et velkendt landskab, men i dag bliver det kun til en ganske kort stræk inden jeg drejer ned ad Mørkhøjvej. Her løber jeg også kun ganske kort inden jeg drejer væk og ind i ukendt land.

Den Navneløse Sti. Foto: Erik Høy
Den Navneløse Sti. Foto: Erik Høy

Eventyret begynder. Uden store problemer finder jeg Den Navneløse Sti, som vil føre mig til Gladsaxe Fort. Det meste af vejer er stien svagt stienden. Men ikke nok til at det betyder noget.

Gladsaxe Fort ligner de øvrige bygningsværker der blev bygget i slutningen af 1800-tallet som en del af Københavns nye befæstning. Her sker ikke så meget, men over i et hjørne af græsarealet foran fortet står en ældre herre med et par hunde. Han stirre olmt. Jeg tror han tænker: “Skal de der løbere nu også til at forstyrre freden på mit fort.”

Så er det hjem igen: Den Navneløse Sti. Mørkhøjvej og lidt af Vestvolden. Da jeg rammer Utterslev Mose sætter jeg farte lidt op, men ikke så det for alvor kan udfordre. Dette her er en hyggetur.
Hjemad mødre jeg lidt flere løbere. Når jeg husker det hilser jeg pænt på den.

Fra mosen løber jeg hjem ad Tagensvej. Det er en lidt kortere end Lersø Parkallé. Tilgengæld er der masser af biler, cyklister, fodgængere og lysreguleringer der forstyrre løberytmen.
Fra Bispebjerg Torv løber jeg med Gojira “The Dawn” i ørerne. Et godt løbenummer med masser af mental kraft. Og hjem kommer jeg, men Lersø Parkallé er så klart at foretrække.

Kort

Alt i alt en rigtig god tur, så tak til Erik for at give mig ideen til at løbe til Gladsaxe Fort. Det er ikke sidste gang jeg bruger hans vandringsberetninger som inspiration til træningsture.

Hjemme igen går jeg på Cafe Ae for at re-loade, men jeg overloader nok nærmere. Så i morgen skal den have ekstra gas til BodyCombat ➫ CXWORX.

Publiceret på sh.newsun.dk 14.10. 2012

Functional første gang

Efter nogle uger fandt jeg ud af, at det var sjovere med holdtræning end at køre solo. Og jeg har gennem et stykke tid suppleret løbetræningen i byens gader, styrke- og konditionstræning i FitnessDK, med BodyCombat. Konditionstræning, der i koreografien ligner noget der har med kampsport at gøre.

Ind i mellem prøver jeg nye hold. I dag var turen kommet til at teste Functional. Det er styrketræning med “udspring i fysioterapien og hospitalernes genoptræningscentre, hvor man begyndte at udvikle øvelser, der ikke havde ensidigt fokus på at træne bestemte muskler, men snarere efterlignede de funktioner, man ønskede at genoprette”. (citat: FitnessDK)

Når nu der er fokus på hele kroppen, er jeg spændt på hvordan træningen vil passe til min ubalancerede krop. Nederste halvdel løber, der kan gennemføre et maraton, øverste halvdel bibliotekar, der ikke har det alt for godt med armbøjninger o.l.

Instruktøreren fik kastet mig direkte ud i mit paradox. Veltrænede ben og vatarme. Functional foregår på den måde, at man træner to og to, som skifter øvelser. Startede med tre minutters løb på løbebånd med en stigning på 15% som den ene øvelse. Den anden var armbøjninger. Mens den ene løb, lavede den anden armbøjninger, hvorefter vi byttede. Og det hele gentages fem gange.

Løb. Fint nok. Armbøjninger blev hurtigt et problem. Jeg blev selvfølgelig ved, men endte godt nok med nogle langsomme tøsearmbøjnonger med lange pauser. De næste øvelser indbefattede bl.a. halvtunge bolde og reb.

Functional er vildt hårdt. Jeg kunne virkelig mærke tyve års inaktivitet og femogtyve år m rygning. Fra min løbetræning havde jeg evnen til at blive ved til træningen var slut. Og det var faktisk både godt og sjovt.

Spørgsmålet er om den styrketræning jeg får via Functional er nok. Eller om det stadig er nødvendigt at supplerere med lidt solotræning med fokus på musklerne omkring knæet.
Any way, Functional bliver en del af mit træningsprogram fremover.

Publiceret på sh.newsun.dk 04.07. 2012