Tokkekøb Hegn. 24. oktober 2024.
Resultat
—
Nighttrail
Gribskov. 28. september 2024.
Resultat
Eventyrsport arrangerer løb forskellige steder rundt om i landet. I dag besøger de Gribskov og så vil jeg da løbe med.
I den lange række af tåbelige løbelege, har jeg fundet på, at jeg vil løbe alle veje/stier i Gribskov (det kommer til at tage noget tid). Derfor har jeg et par gange startet mine løbetur fra Kagerup Station – og jeg kender parkeringsforholdene. Derfor tager jeg toget i dag. Det giver ventetid inden og efter løbet. Til gengæld slipper jeg for det parkeringshelvede, jeg tænker, der opstår.
Jeg ankommer med toget og har masser af tid til at finde Bakkehus, hvor der er start og mål for dagens trailløb.
Der er fine toiletter ved Bakkehus og lidt inde i skoven, er start- og målområdet med bagagedrop og startnummerudlevering for dem, der ikke allerede har hentet startnumre i Eventyrsports forretning i Hillerød.
Dorte Dahl introducerer ruten inden start. Det er også hende, der har valgt de stier og veje, vi skal løbe på. Det skal vise sig, at hun er ligeså god til at finde stier, som jeg er, (nogle forstår hvad jeg mener – og ellers må du undskylde, at jeg bliver lidt intern).
Vi bliver sendt ud i skoven til lyden af AC/DC’s “Thunderstruck”. Vi når knapt ud af startområdet, inden vi rammer de små etsporstier.
Vi løber i skoven syd for Kagerup Station og mellem Gribskovvej og Gribskovbanen. Ind imellem kommer vi ud på de bredere skovveje, men Dorte har været god til at finde de fine spor i Gribskov.
Da det har regnet de seneste dage, er underlaget fugtigt nogle steder. I dag er det tørvejr, der er lidt vind, som vi ikke mærker meget til i skoven, og solen skinner. Varmt er det nu ikke, men vi er også sidst i september, så det er vel forventeligt, at det begynder at være lidt efterårsvejr.
Det første depot passerede jeg ved omkring 3 km. Efter 12 kilometer er det andet depot. Vi er ved Gribsø og efter depotet, fortsætter ruten i skoven på vestsiden af Gribskovbanen.
Der er lidt flere højdemeter på den anden del af rundstrækningen. Ifølge Garmin var der 132 højdemeter på de første 10 kilometer og 163 højdemeter fra 10 til 20 kilometer. Det føles som om forskellen er større, men det er nok bare fordi benene var friske fra start – og det er de ikke længere.
Vi kommer tilbage til depotet ved Gribsø. Herfra er der kun et par kilometer til mål. Afslutningen er et slalomløb mellem løbere, der er ude på 7 kilometerrunden, og som tilsyneladende ikke har travlt med at komme rundt.
Målgang. Medalje. Proteinbar. Omklædningen er i naturens store fælles omklædningsrum. Kaffekøen er lang, manden ved maskinen langsom og selv om jeg stiller mig i kø i godt tid inden togen kører mod Hillerød, må jeg forlade køen, inden der er gevinst. Så jeg ved ikke om kaffen var god, men det var løbet.
“Navnet Gribskov eller Gripscogh, som det skrives i 1231, fremmaner let tanker om glubende rovfugle. Men formodentlig sigter navnet blot til at jorden har frit kunne “bribes” og tages under plov”
(citat: “Danmarks skove” af Henrik Staun og Peter Friis Møller)
Jeg uddeler i øvrigt en uforbederlige cirkushest-pin til mig selv. Planen var en rolig tur i et tempo tættere på 06:00 end 05:30. Det ramte jeg helt ved siden af.
—
Eventyrsport Gribskov trail
Marielyst. 4. august 2024.
Resultat
I dag måtte jeg tidlig op for at stille til start klokken otte på Marielyst strand på det sydlige Falster. Her arrangerede Junglerun South Coast Beach Run med maraton på programmet.
Vi var ganske få på maratondistancen. Én mødte ikke op. Én gennemførte ikke. Så var vi seks tilbage, som kom hele vejen gennem de 42,195 km.
Ruten var en smuk halvmaratonsrunde, som skulle gennemføres to gange. Vi startede på stranden og løb godt 10 kilometer mod nord i strandsandet. Vi vendte rundt ved Tegl skov, hvor en bæk har sit udløb og løb tilbage til start på de stier og veje, der var langs stranden.
Strandstykket var sandstrand hele vejen, med lidt sten her og der. Returstykket bød på asfalt, jord og grus.
Da jeg vender rundt på stranden for at løbe ud på anden omgang, får jeg et par opmuntrende kommentarer fra publikum og arrangørerne. Det er altid rart.
Jeg nåede ikke langt op ad stranden, inden regnen kom. Og på det meste af anden omgang regnede det. Ikke vildt og voldsomt, men insisterende. Nu havde jeg set vejrudsigten og taget regnjakke med, så den kom på.
Ved vendepunktet var jeg sidste deltager, der vendte rundt for at løbe retur til mål. Uden at sætte tempoet op, løb jeg to af de øvrige deltager op på returturen, så de havde nok brændt for mange tændstikker af på stranden.
Tiden er ikke noget at skrive om. Det var oplevelsen til gengæld. Det var en smuk tur på staden med havet som soundtrack. Tilbageløbet havde også sine seværdige stræk.
Maratonfeltet bestod kun af mænd. Hurtigste mand blev Jan Hansen fra Viby løbeklub. Han kom rundt på 03:24:10. Ganske imponerende med alt det sand!
—
South Coast Beach Run
Odsherred. 27. juli 2024.
Resultat
Danmark er ikke et land med høje bjerge. Men i følge Geodatastyrelsen har vi 8.750 km kyststrækning, så der er rigeligt at kyst til masser af udfordrende trailløb. Og selv om ruten byder på et par skovture, er Ultra Trail Odsherred Coast et kystløb.
Ultra Trail Odsherred Coast arrangeres af Team UTOC. Men det er Svend (som han blot hedder i den information, jeg har fundet), der tog initiativ til løbet. Det gjorde han, efter at Svend i 2018 mistede sin søster til psykisk sygdom.
Med den forhistorie, giver det mening, at Ultra Trail Odsherred Coast, ud over at skabe et populært trail-arrangement, ønsker at skabe opmærksomhed på psykisk sundhed og “aftabuisere psykiske lidelser”, som det hedder i årets “Løberguide”, der er udsendt til deltagerne via e-mail. Løbsarrangørerne opfordrer desuden til at støtte Livslinien.
Arrangørernes fokus på psykisk sundhed afspejler sig i UTOCs “guiding principles” som blandt andet er: Vi skal ikke stresse. Vi dyrker fællesskabet og Vi er taknemmelige.
Løbet starter på parkeringspladsen ved Søllerødlejren på det yderste af Sjællands Odde. Jeg er så heldig, at jeg bliver kørt til start. Ellers er der fælles bustransport fra målområdet ved Lodsoldermandsgården i Rødvig til starten ved Søllerødlejren.
Jeg ankommer, så der både er tid en ekstra kop morgenkaffe og et toiletbesøg i den bus, der har kørt en god del at deltagerne fra Rødvig til startstedet. Løbet er sat til start klokken 08:15, men løbsbriefingen trækker ud, da vi skal have så mange detaljer om ruten, at vi med sikkerhed ikke kan huske nogle af dem, når først vi er sat i gang.
Mens vi stiller os klar til start, fryser skærmen på mit løbeur, så det eneste jeg kan se, er halvdelen af trail-aktivitetsskiven. Det lykkedes dog af få startet uret, men jeg må løbe uden at kunne se data som tempo, distance og puls. Det eneste jeg får fra uret er omgangstider for hver 10 kilometer, som kommer via min telefon.
De første kilometer løbes på en fin sti langs kysten, som jeg tidligere har løbet til et Kommuneserieløb. Herefter må vi ned på stranden, der her ikke er en sandstrand, men en stenstrand med masser af strandsten. Strandstensløb er der en del af på første halvdel af ruten,. men der er også sandstrand, grus- og jordstier – og en lille smugle asfalt.
Første depot er efter 13,5 kilometer. Her er der vand, chips og banan med mere. Mette er der også, så jeg tager de energiprodukter, som jeg ved hvordan virker på kroppen.
Ikke længe efter skal vi på dagens første skovtur i vestsiden af Sonnerup Skov. Her løber vi en omgang på godt tre kilometer.
Efter omtrent 23 kilometer kommer dagens eneste, seriøse højdemeter, som er en tur op og ned af Klintebjerg. På toppen af Klintebjerg er der en flot udsigt ud over Kattegat. Fra Klintebjerg er der ikke langt til andet depot ved 24,5 kilometer.
Efter 32 kilometer kommer vi til Rødvig Sandflugtplantage, hvor vi først løber langs vandet, med skoven på højre side. Jeg tanker op ved det tredje depot, som er efter ca. 33 kilometer. Kort inden Dybesø drejer vi omkring og løber i modsat retning i Sandflugtplantagen. Stien vi løber på, ligger ikke længere inde i skoven, end at jeg kan se ud til de løbere, der kommer efter mig på stien langs kysten. Det er en fed trial-sti, der bugter sig lidt op og ned og fra side til side.
Lige inden plantagen slutter mod vest, drejer vi omkring igen, og sætte atter retningen mod Rørvig. Her er det lidt bredere og knap så underholdende skovveje, som er underlaget for løbeskoene.
Nu, anden gang jeg nærmere mig Dybesø, løber jeg nord om søen, og så ankommer jeg til fjerde og dagens sidste depot. Jeg har på de senest kilometer overhalet enkelte løbere, som er ude på arrangementets øvrige distancer: 30 og 12 km. Jeg får en kort snak med depotbestyreren om hvor mange 12 km løbere, jeg mener, der er efter mig – og en bemærkning om at jeg ser ret slidt ud!
Slidt eller ej. Jeg må videre. Jeg runder Korshage og senere Skansehage. Jeg løber flere 12 og 30 kilometer-løbere ind og trafikken bliver tættere. Løbeuret giver mig en status på 5 omgang (50 km), men der er stadig et stykke til mål.
Alting har en ende. Jeg kommer i mål hvor jeg, efter at have sundet mig lidt, spiser en dejlig burger. Der er gang i en hyggeligt, socialt komsammen ved Lodsoldermandsgården for deltagere og supportere. Men jeg skal til fest hos en god ven. Så det sociale efterliv til løbet springer jeg over, og kører mod Hellehuse. På vej dertil runder jeg en PureGym, så jeg kan få et bad og skifte tøj.
—
Ultra Trail Odsherred Coast – UTOC
Store Dyrehave. 7. april 2024.
Resultat
—
sh løb # 20 – Run to the Hills
Tisvildeleje. 1. april 2024.
Resultat
—
Helvede i Nord
Hedeland. 10. marts 2024.
Resultat
Da jeg tilmeldte mig arrangementet stod det til at skulle afvikles i Geel Skov. Og jeg havde glædet mig til en tur i Geelskov. Men Trailman fik ikke de tilladelser fra Naturstyrelsen, som de havde håbet på. I stedet blev løbet flyttet til Hedeland mellem Roskilde og Høje Taastrup.
Ikke helt det samme – og en lidt længere køretur hjemmefra.
Jeg jog Mette tidlig ud af sengen, for at jeg kunne stå klar til start klokken 07:00. Mette havde god tid til en ekstra lur og strikning inden hendes 7 km løb startede.
Som så ofte ved længere løbarrangementer, er der et krav om obligatorisk udstyr fra arrangørernes side. Det er nu ikke så meget i dag: vindjakke, mobiltelefon, foldekop og sygesikringsbevis.
Efter løbsbriefing blev vi sendt afsted ud på en 18 km rundstrækning i Hedeland. Ud i et landskab der grundet fortidens råstofudvinding, sine steder byder på nogle højdemeter. Vi løb masser af grussti, en del etsporstier og en lille smule asfalt.
For hver omgang blev jeg lidt langsommere, men jeg holdt mig løbende på alle de tilnærmelsesvis flade stræk på alle runder.
Havde der nu været en med et kamera, så lavede jeg et potentielt youtube-hit. På et nedløb ramte højre fod en sten – der ikke flyttede sig. Til gengæld fløj jeg gennem luften. Rullede rundt hen over højre skulder og lande på siden mellem to buske. Bum!
Heldigvis ingen alvorlige skader, kun en øm storetå og et overfladiske sår på højre ben.
Det der med de 18 km rundt pr. omgang var med et plus. Der var lidt ekstra, uden beregning. Mit løbeur viste 56 km og 1000+ højdemeter.
—
King of Trails
Gribskov. 15. oktober 2023.
Resultat
Sådan omtrent et halvmaraton i Gribskov. Lidt træt i benene efter at have løbet samme tur i aftes. Men jeg vidste det var en god rute, med lækre spor. Det var fedt, at se det hele i dagslys. Ruten bød både på højdemeter. lidt mudder og en enkel passage med garanti for våde fødder.
—
ParforceTrail – Langgarvernes trailløb i Hillerød
Gribskov. 14. oktober 2023.
Resultat
Sådan omtrent et halvmaraton i Gribskov. Start/mål var ved den gamle asfaltfabrik nord for Gadevang. Vi startede 46 minutter efter solnedgang. Vi var en tur nede og vende i Tyske Plantage og vi løb (eller gik) op til toppen af Fruebjerg ad Sejtrækkeren. Det hele i mørke. Skoven i pandelampens skær er noget helt særligt. Stemningsfuld og intens.
—
ParforceTrail – Langgarvernes trailløb i Hillerød
Nordjylland. 16. september 2023.
Resultat
Så skal der løbes 50 mil løb ved Vestkysten. Amerikanske mil vel og mærke, for ellers havde det taget flere dage. Turen er i den smukke og barske natur nord for og i Nationalpark Thy. Masser af lækker kystnatur der stille og roligt trætter benene.
Der er tidlig start. Klokken 06:00 fra Bulbjerg. Det er mørkt, så det eneste vi ser af Bulbjerg er toilettet ved parkeringspladsen og trappen ned af Bulbjerg i pandelampens skær.
Stille og roligt kommer lyset, men der er meget dis. I det fjerne kan vi hører hjortenes brunst-kald. Det giver lidt ekstra til morgenstemningen.
Løbevesten er godt pakket med vand, gel og diverse udstyr som jakke, bandage og løbetape mm. Der er lidt over 20 kilometer til det første depot, som er ved en privat bolig i Vigsø. Dagens strategi hedder løb når det er fladt – med mindre underlaget er løst sand, så skal der gåes – og går det rigtigt opad, skal jeg også gå.
På de første 20 kilometer er der ikke mange anledninger til at gå. Tempoet er fint – ind til jeg ved omkring 21 kilometer møder et rigtigt toilet. Der ryger nogle minutter på kontoen uden bevægelse.
Efter 24 kilometer kommer jeg til det første depot. Her venter Mette med Blåbær smoothie og kys. Jeg får fyldt mine softbottles’ med vand og begiver mig videre.
I Hanstholm runder vi de 30 kilometer. Ruten er en a til b rute, så her er 50 kilometer løberne sendt afsted lidt inden jeg ankommer til byen. Vi passerer forbi nogle af de mange bunkere fra besættelsestiden, inden vi rammer Kystvejen og et langt asfaltstykke. Det er ikke ond vilje fra arrangørernes side, men vi passerer statens vildtreservat, hvor der ikke må arrangeres løb – store del af året må man slet ikke opholde sig i reservatet.
Det er asfalt hele vejen til Klitmøller, hvor løbets andet depot er placeret ved SPAR-købmanden. Her venter Mette igen med forsyninger og kys.
Fra Klitmøller fortsætter vi ned gennem Nationalpark Thy. Cold Hawaii Ultra afvikles i smukke omgivelser. Den nordjyske klithede kan noget helt særligt, som ord ikke helt kan beskrive. Kik selv forbi og oplev det. Det er køreturen værd.
I Nr. Vorupør er det tredje depot. Her er løberne på 25 kilometer også blevet sendt af sted på et eller andet tidspunkt. Jeg bliver tanket op i depotet og så er det videre ad stranden. En træls strand, der trodser den gode sædvane, at servere hårdt sand i vandkanten. Det bliver dagens langsomste stykke.
Endeligt kommer beach-flaget der markere, at vi skal ind i landet igen. Men først skal klitterne forceres – i gang.
Efter klitten får jeg gang i et mere kontinuerligt løb, dog i et et lavere tempo end tidligere på dagen. Og således kommer jeg til det fjerde og sidste depot på ruten. Tanket op med kærlighed og Gu Gel tager jeg hul på det sidste stræk.
Først går turen mod Lodbjerg Fyr og derfra mod Agger, hvor der er mål. De sidste par kilometer løbes på en hård betonsti. Det er ikke det fedeste underlag for de ømme og trætte ben, men de må overstås og det bliver de.
Endelig ser jeg målet ved Vesterhavshytten i Agger – sjældent er jeg så glad for at se en snasket grill i det fjerne.
Tak til The Simon’s for et godt arrangement og en stor oplevelse.
—
Cold Hawaii Ultra
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.