Indtil videre har foråret været lidt en skuffende affære, men i dag er vejret okay til en løbetur. Overskyet, plusgrader og ikke så meget vind. Scenen er Tisvilde Hegn og omegn. Distancen 50 kilometer.
Jeg får ikke rigtig hørt efter løbsbriefingen, men der bliver sikker sagt noget klogt og oplysende om dagens løb: North Coast Ultra. Der er flere distancer, men kun en ultra og vi, der løber den, får lov at starte først. Klokken otte er det af sted fra parkeringspladsen for enden af Hovedgaden i Tisvildeleje.
De første ti kilometer løber vi i den nordlige ende af Tisvilde Hegn. Det er en blanding af skovveje og stier. Ind imellem kommer der nogle stigninger, hvor jeg tænker det er kloget at gå op, så det gør jeg – og det er der i øvrigt mange andre der også gør. Men nu løber jeg jo heller ikke med de hurtigste heste i feltet.
Lidt efter at vi har rundet de 15 kilometer, er der nogle lokale bæhoveder der har fjernet markeringsflagene. Ruten er ellers godt markeret og det er så godt som umuligt at løbe forkert. Ja, i første omgang tror jeg, at jeg har misset et sving og jeg bevæger mig tilbage, ad den sti jeg er kommet af for at finde tilbage til ruten.
Inden jeg kommer tilbage til et sted med markeringsflag, arrivere en lille flok løbere, der kommer løbende imod mig. En af dem har downloadet en gpx-fil med ruten til sit Garminur. Vi er reddet og i øvrigt på rette vej.
Efter at have løbet et lille stykke passerer vi en stor bunke markeringsflag, bæhovederne har efterladt sig i vejkanten.
Omkring de 24 kilometer inde i løbet finder jeg en vandpyt. Den er ikke stor, men det lykkedes alligevel at få højre fod godt ned i den. En våd sok. Ikke godt for ligevægten! Vi bevæger os efterhånden længere syd på (retteligt sydvest for de pedante).
Der kommer et langt stræk på det lokale mountainbikespor. Med modkørende trafik. Alle tager det med et smil og hilser venligt på hinanden. Det er en sjov passage, men også lidt hårdt. Det går hele tiden op og ned – uden at der er egentlige bakker, hvor jeg kan retfærdiggøre en lille gåtur.
Vi ender helt nede ved Melby Overdrev og Liseleje Plantage. Vi nærmer os de 40 kilometer og vender rundt i klitterne ved Liseleje Plantage. Tilbageturen byder på en del strand- og klitløb. Sten og sand. Vi får også lidt mere skov og mod slutningen får vi fornøjelsen af sukkenes dal. Derefter mangler kun afslutningen på stranden op mod parkeringspladserne for enden af Hovedgaden i Tilvildeleje.
En flot tur er slut. Depoterne var ved 7, 21,5, 26, 33 og 44,5 km. Der var vand, PurePower energidrik, PurePower gel, PurePower energibar og frugt.
I mål venter kys og kram fra kæresten. Gert konstaterer tørt, at i dag var han den hurtigste. Tillykke til ham og alle de andre seje kvinder og mænd der gennemførte North Coast Ultra 2023.
Det var 42 af de hårde kilometer. Vildt smuk rute med nogle fede spor og en masse højdemeter. På Facebook beskrev arrangørerne ruten som “meget hurtig de første 8 km 😃👍🏽 – men så kommer de berygtede tekniske stykker 😎 … Ved første depot har du løbet 11 km med 400 HM+ og mangler “kun” Hammerknuden, hvor der er 500 af de sjove.”
Og det var så en omgang. Et halvmaraton. Jeg fik gælden af de 900+ højdemeter to gange.
Jeg havde ikke min bedste løbedag. Jeg har ellers trænet, spist mine vitaminpiller og sovet fornuftigt. I dag kunne jeg ikke får kontrol over min vejrtrækning. Det er ellers aldrig et problem, og jeg ved ikke helt hvad der foregik. Men jeg kom rundt og jeg nød naturen. Nordbornholm er noget helt særligt.
Løbsserien Soul trail vil gerne skabe unikke løbeoplevelser i naturskønne omgivelser, i en afslappet og hyggelig atmosfære. Det er DGI Nordsjælland der står bag serien. De enkelte løb laver DGI i samarbejder med lokale løbsforeninger eller løbsarrangører. Til løbet i dag, har DGI Nordsjælland fundet sammen med SNIK Atletik.
Mette på vej ad et spor.
En kuperet rute, der præsentere deltagerne for Landsebakken, Store Egemose, Store Stubbesø, Fiskerbakken, Blegdamsmose, Femsølyng, Granholms mose, Maglebjerg og Krudtdam. Alt sammen på en godt 10 kilometer lang rundstrækning i Rude Skov.
Ikke alle i skoven deltog i Soul trail, nogle var der for at træne dæk-træk.
Højdemeterne er der, men af et trial-løb er der lige lovlig mange brede skovveje. Der stilles ikke store tekniske krav til løberne. Jeg ville nok have kategoriseret det som et skovløb. Uanset kategorisering, så var det en fin tur i en efterårsklædt skov.
Anden dagen på årets Kommuneserie Vest bød på smat, højdemeter og køer.
Under morgenbriefingen fik vi at vide, at 50 køer ville blive sluppet løs på ruten. Og ruten. Den var 3 omgange rundt om Kilen ved Struer, plus en lille epilog for at få distancen til at passe.
Kilen er en fjordarm som er inddæmmet og er blevet til en brakvandssø. Dæmningen, der adskiller Kilen fra Limfjorden, stod færdig i 1856. Kilen er 319 ha stor. Det dybeste sted i søen er 6,5 meter dyb og gennemsnitsdybden er 2,9 meter.
Turen rundt om Kilen er en fornøjelige vandrerute af de lidt mere udfordrende. Der er masser af smat og jeg fortryder mange gange, at jeg ikke har tage trailsko med på denne tur. Ind imellem skøjter jeg rundt og jeg ryger da også i jorden et par gange.
Det gik også op og ned ad skrænterne langs søen. De halvtreds køer kunne jeg kun få til fem. Til gengæld mødte jeg en flok geder der stod og gloede.
Mål og start var ved dæmningen mellem fjord og sø. I modsatte ende af ruten var et lille depot sat op med vand og sodavand. Her var de smalle spor for en kort stund erstattet af grusvej og lidt asfalt.
Helt galt gik det for den sjove, udfordrende og smukke rute på de sidste tre kilometer. En hjertesti. En gade. Dæmningen. Kedelig asfalt.
Struer kommune
Hovedbyen i Struer kommune er Struer. Kender du Struer, så er det nok fordi du boer der eller fordi du ved at Bang & Olufsen har hovedsæde i byen og beskæftiger en god del af byen beboere.
Struer kommune ligger ved Venø Bugt i Limfjorden. Kommunen består af området omkring Struer med byerne Hjerm, Humlum, og Bremdal. Struer kommune dækker desuden øen Venø og Thyholm.
Der boer 20.802 mennesker i Struer Kommune og de har 246,20 km² at boltre sig på. Der er 16 sogne i Struer Kommune.
Ifølge Idrættens Analyseinstituts Facilitetsdatabasen er der idrætsfaciliteter 12.313 på landsplan. Det giver et snit på 477 indbygger pr. anlæg. I Struer er de heldige. De har 62 anlæg. Indbyggerne i kommunen har et anlæg pr 335,5 indbygger. Til sammenligning har de 26 anlæg i Ishøj kommune. Her er de hele 893,3 borger pr. anlæg. I København har de 513 anlæg. Det lyder måske af meget, men her er der 1.256,2 indbyggere pr anlæg – og så er det pludselig ikke så mange anlæg.
Ishøj kommune har et atletikanlæg som kommunens 23.225 indbygger må deles om. Struer kommune har 3 atletikanlæg, her er de 6.934 borger om hvert anlæg. Københavns kommune har 6 anlæg, hvoraf to er forsynet med 400 meter kunststofbane. Der er 107.405 indbygger pr anlæg i Hovedstadskommunen – ikke sært at det kan være svært at komme til – kunststofbane eller ej.
Sådan omtrent et halvmaraton i Gribskov. Skoven er ved at klæde sig i smukke efterårsfarver. Vinden er nærmest fraværende og temperaturen er omkring de ti grader. Det bliver næppe bedre på en oktoberdag.
Lidt fotos fra South Coast Ultra – Møns Klint. Et smukt løb der bød på masser af højdemeter, rullesten og skøn natur.
Der er masser af “kodak moments” på South Coast Ultra-ruten.Er man kommet op, må man ned igen – og så kan der komme lidt tempo i benene.Og når man er kommet ned, må man op igen – og så er tempoet mere moderat.Ind imellem er stigningsprocenten også lidt høj.Miniatureslottet Liselund Slot.Ad en tilgroet skovvej.Hellehavn Nakke Fyr.Markering ved havet. Her for 50, 30 og 15 kilometer ruten til South Coast Ultra.Den stenede vej langs Møns klint.Kalk, skov og hav.Videre ad et spor i landskabet.Et spor i grønt.
Nogle vil mene, at en start klokken ni er en sen start for et 50 kilometer løb, men når starten er ved GeoCenter Møns Klint og vi står op i vores egen seng i Hillerød, er jeg glad for at South Coast Ultra ikke starter tidligere.
Vel ankommen til GeoCenter Møns Klint finder jeg et toilet. Morgenkaffen har virket. Da det er overstået henter jeg vores løbenumre. Der er rigeligt med tid til at blive klar til start. Lidt i ni forlader jeg en halvsovende Mette i bilen. Hun løber 15 kilometer og har først start klokken ti.
Morgenhygge i startområdet.
Jeg for småsnakket med et par løbevenner inden arrangørerne begynder den obligatoriske løbsbriefing. Det sker klokken fem minutter i start. Klokken bliver ni. Alle os der har valgt at bruge dagen på at løbe 50 kilometer sætter i gang.
South Coast Ultra er en del af Trail Fox Series og arrangeres af Running26. Arrangementet laver Running26 i samarbejde med GeoCenter Møns Klint og Vordingborg Kommune.
Løbet er i gang. Her er feltet af løbere stadig rimelig samlet, men det spredes hurtig ud i små grupper.
Vi mærker hurtigt, at vi er i et, for Danmark, ganske bakket terræn. Og jeg konstaterer tidligt, at arrangørerne har været gode til at finde nogle lækre spor. Der er dog andet end single track på ruten, f.eks. skovvej og ind imellem en smule asfalt. Enkelte steder er sporet så lidt brugt, at det nærmest må kategoriseres som off road.
Efter de første 10 kilometer kommer vi ned til havet og løbe. Rullesten – en lidt speciel løbedisciplin. Efter omtrent halvanden kilometer nedenfor kalkklinten går det stejlt op. Løbet forsætter i Klinteskoven.
Jeg kan konstatere, at tempoet er dalet efter de først ti kilometer. Men med undtagelse af den halvanden kilometer på stenstranden, går det også meget op og ned.
Ruten er markeret med mange små flag og enkelte pile.
Mon det var omkring de 21 kilometer, at ruten passerede forbi målportalen ved GeoCenter Møns Klint? Herfra løb vi videre ad den handicapvenlige træbro der er lavet i Klinteskoven. Kun for kort efter at blive ledt ned på den mere ujævne skovbund igen. Efter få kilometer er jeg tilbage ved GeoCenter Møns Klint, denne gang på en sti i skovbrynet ved parkeringspladsen.
Det er en noget snørklet rute, men sådan må det være, når arrangørerne skal finde 50 kilometer på et forholdsvis lille område.
Hvor de første mange kilometer stort set kun bød på skov og strand, kommer løberne på anden halvdel af ruten også ud i bakkelandskabet syd for Klinteskoven. Her er der kvæg og geder som afgræsser de grønne arealer. Ruten er ikke for folk med fobi for kvæg.
På et tidspunkt passere vi hen over Kongsbjerg, der med sine 135 moh, er områdets højeste punkt. (Alt i alt tæller mit løbur lidt over 2.000 højdemeter i dag).
Et sted mellem 40 og 45 kilometer ude på ruten.
Efter 45 kilometer rammer jeg det sidste depot på ruten. Jeg fylder mine to soft bottles op med vand. Drikke lidt saft og begiver mig afsted ud på de sidste fem kilometer. De er næsten alle er på standen. I starten er der lidt sandstrand men snart er alt rullesten og ind imellem lidt kalk. For mit vedkommende bliver det en blanding af løb og gang.
Efter godt seks timer nærmer jeg mig mål. Nu mangler blot Danmarks længste trappe op til GeoCenter Møns Klint. Jeg forsøger at holde et rask tempo op ad trappen, men kan også mærke en niven i lægmusklen – kroppens måde at sige: “Pas på – ellers kommer der en krampe”.
Op komme jeg. I mål kommer jeg. Får en medalje og et kys af kæresten. Alt er godt.
Møns klint.
“Møns Klint og Høje Møn er et enestående landskab, hvis lige kun findes meget få steder i verden. Det stærkt kuperede terræn består af høje, langstrakte bakkerygge opbygget af kridt, der hyppigt træder frem som hvidt fjeld under den mørke muld i bøgeskovens bund. Langs selve klinten står skrivekridtet frem, visse steder som mere end 100 m høje, lodrette klipper adskilt af dybe sandfyldte slugter, der fra landskabets top falder ned mod kysten.” (citat: Trap Danmark : Bind 25 : Vordingborg, Lolland, Guldborgsund. Trap Danmark / Gad, 2022.)
Jeg bliver så glad når arrangøren af et løb anbefaler trail-sko. Musvågen skovløb er et nyt løb, men det er Hvalsø Løbeklub der arrangere og de har masser af erfaring fra Skovløberen og Hvalsø cannonball så jeg føler mig i trygge hænder – og de anbefaler trail-sko til dette løb!
Mette sidder ved rattet og vi ankommer i god tid. Vi bliver anvist parkering ved Asylcenter Avnstrup. Det er godt vi er i god tid, for der er en lille kilometer ind til start- og mål-området inde i skoven. Vi når toiletterne ved Heide Overdrev-parkering.
Depot i målområdet.
Jeg er mødt op for at løbe maraton. Men det er også muligt at stille på op halvamarton, 10 og 5 km – og de seje kan snuppe en tur på 80 km!
Musvågen skovløb afvikles på ruter med fire forskellige runder: En blå på 5 km, en rød på 10 km, en pink på 11,1 km og en gul rute på 16,1 km. Løberne på de korte distancer kommer ikke rundt på alle ruterne, men på maraton får jeg det hele med. De der løber 80 km får glæde af at løber den røde, den gule og den pinke rute to gange.
Startområdet ligger inde i skoven. Der er en plastic-pavillon til bagage, en blå målportal og et depot. Ved indregistreringen oplyser vi vores startnummer og får udleveret nummer med tidtagningschip. Så er vi sådan set klar til start, men der er tid til at hilse på nogle løbevenner inden klokken bliver 11:00 og jeg skal afsted. Mette løber halvmaraton og hun har en time til at blive klar til start på halvmaraton.
Lige inden start er der løbsbriefing. Lidt om ruterne og rækkefølgen vi skal løbe de fire runder i. Jeg laver en huskeregel. Først løber vi Ukraine: Blå og gul, så løber vi Enhedslisten. Først liste Ø efter årtusindeskiftet: Lyserød, så liste Ø før årtusindeskiftet: Rød.
Et af flere væltede træer på ruten.
Så er der start. De første par hundrede meter løber vi på en skovvej, men så drejer vi ind på et mtb-track – og det er der meget at på den første runde. Blå runde er kun 5 km lang. Så er det ud på den gule runde. Masser af lækre spor men også skovveje af forskellig kvalitet. Undervejs på den gule runde kommer vi over Gyldenløves Høj – en klassiker i det sjællandske skovhøjland. Gyldenløves Høj er ikke den eneste knold der tæller meter ind i højderegnskabet.
Efter 16 km på den gule runde, runder jeg igen målområdet og begiver mig afsted på den lyserøde runde. Mere kuperet terræn, flere lækre spor, mere skovvej. Den lyserøde runde er 11 km og byder på alt hvad skoven har at byde på af underlag. En del af turen rundt følger Skjoldungestien, så der dukker en masse fine minder op fra Mette og min vandretur i Skjoldungelandskabet.
Medalje.
Jeg runder igen mål. Nu er der den røde runde tilbage. 10 km. Det er trail hele vejen rundt – spor og mtb-tracks. Og skal jeg være helt ærlig, så er svævefasen meget kort i mit løb. Men i mål kommer jeg efter en skøn skovtur. Det er en super-lækker rute Hvalsø Løbeklub har sat sammen. Tak til dem!
Det ser faktisk ud som om jeg løber… Foto: Carsten Jensen/Musvågen skovløb
Fotos fra præmierløbet til Hvalsø Løbeklubs nye trail-løb: Musvågen skovløb.
En rute, fire forskellige runder.Bregneskov. Jeg ved ikke lige hvilken art vi har her – men der er omtrent 20.000 arter at vælge mellem.En af flere “forhindringer” på ruten.Et væltet træ forceres.Nogle steder må løberen under “forhindringen”.I zig zag ad et mtb-track.Ruten er godt markeret med masser af små flag og stofbånd i grenene.Der er masser af smukke steder i Bidstrup Skovene.Ikke alt er smalle spor og mtb-track.