I skoven ved Hvalsø blev der søndag afviklet Skovløberen. I regnvejret løb jeg et skønt maraton på en rute der med to opstigninger af Gyldenløves Høj.
Både DMI og YR havde flere dage i forvejen varslet regn. Men mængde var noget usikker og forudsigelserne skiftede fra dag til dag. Men regn blev der lovet.
Da jeg tog hjemmefra småregnede det og det regnede da jeg ankom til Hvalsø. Utrolig nok stoppede regnen nærmest som løbet blev sat i gang.
De første 10 km blev løbet uden nævneværdig nedbør, men jorden var så rigelig fugtig. Efter den første times tid var der masser af nedbør, men ikke i de mængder jeg havde frygtet.
Ruten startede med og sluttede i Hvalsø og der er noget asfalt i byen som skal overstås. Efter at løberne ramte skoven bød turen på skovvej, grus, græs og jordsti – nogle steder med mudder og mange steder var det ret fedtet. De løbere der var komme afsted i deres asfaltsko skøjtede ind i mellem lidt rundt, men jeg så heldigvis ingen alvorlige fald.
Store dele af ruten løbes to gange og er den samme som halvmaratonløberne løb. Mit tempo var fra starten moderat, men der var også nogle højdemeter på ruten som skulle medregnes i sliddet.
Det var en fornøjelse at løbe gennem det smukke og kuperede terræn i Bidstrup Skovene. To gange skulle vi over Gyldenløves Høj, der med en højde på 125,5 m over havoverfladen er Sjællands højeste bakke. De sidste meter henter bakken fra den høj på toppen som Ulrik Gyldenløve anlagde i slutningen af 1600-tallet. Den naturlige højde er 121,3 meter og overgås af Kobanke ved Rønnede.
Første gang jeg ramte Gyldenløves Høj opdagede jeg det først da jeg nærmest stod på toppen. Herfra satte jeg tempoet lidt op. Godt hjulpet på de sidste 10 km af Finntroll holdt jeg tempoet til mål.
Skovløberen er et udfordrende skovløb. Jeg har valgt at kategorisere det som et trailløb. Det selv om der var asfalt og en del skov- og grusvej. Ruten byder nemlig også på flere passager med singlespor. Der er utvivlsom trial-fundamentalister som er uenige.
Magistratsskovene
Kilde: Salmonsens konversationsleksikon
I middelalderen ejede kirken store landområder på Sjælland og skovene hørte under den magtfulde biskop i Roskilde. Navnet Bistrup stammer herfor og var datidens betegnelse for biskoppens borg ved Roskilde.
Efter reformationen konfiskerede kongen kirkegodset. Efter Københavns belejring 1661 skænkede kong Frederik III Bistrup Skovene til byens borgere som tak for “Troeskab og tapper Modighed” under svenskens belejring.
I 1995 solgte Københavns Kommune skovene til staten, men den lange tilknytning til Hovedstaden, har givet skovområdet tilnavnet Magistratsskovene.
En del af skovene er privatejet og tilhøre Skjoldenæsholm.
Læs mere om området hvor Skovløberen blev afviklet hos min vandrende bibliotekarkollega Erik Høy der skriver på Vandringsløse Tidende.
Kilometerangivelser på ruten tæller ned i sted for op. Det giver en god effekt. I stedet for at vise hvor langt løberne har løbet, kommer fokus på hvor kort der er igen.
Lørdag blev der løbet Endure Dynafit Trail, løbet der sidste år hed NDURE Trail. Løbet har også fået nye arrangører. Endeligt er ruten også ændret. men der er stadig start ved stranden i Ordrup. Der startes stadig med løb langs stranden ud omkring Ordrup Næs. Der er stadig masser af højdemeter og ruten går stadig en tur hen over Vejrhøj.
Sidste test inden Hammer Trail: Halvmaraton med masser af mountainbike-spor.
Allerede da jeg gik ud af entredøren i Ishøj, bemærkede jeg at det var en blæsende dag. Og det var ikke anderledes i Roskilde.
Blæsten kølede kroppene ned mens løberne ventede på at komme i gang ved Vikingeskibsmuseet. Endelig blev klokken ti. Afsted. De første tre kilometer langs Roskilde Fjord blev tilbagelagt i modvind, men så nåede vi Boserup Skov.
Da først vi kom ind i skoven var der læ – i hvert tilfælde de fleste steder. Inden afgang havde løbsledelsen opfordrede de langsomme løbere til ikke at trække for langt op i feltet. Så jeg havde holdt mig pænt tilbage. Hele vejen til Boserup Skov og på de første kilometer i skoven måtte jeg overhale mange løbere. Jeg havde åbenbart overvurderet en del af de andre deltagere.
Størstedelen af løbet afvikles i Boserup Skov. Frem til de syv kilometer løbes nær Kattinge Vig.Inde imellem kunne vi mærkes vinden på det stræk. Fra de godt syv kilometer løbes løbet længere inde i skoven. Der er masser af singelspor i skoven. Særligt på sidste halvdel af ruten løbes der meget på mountainbikespor med masser af sving og småstigninger/nedløb. Festlig. Det hele slutter som det startede. Langs Roskilde Fjord, blot i medvind denne gang.
— Garmin Virb Vikingesporet # 3 – Danmarks smukkeste halvmarathon
Weekendens lange løbetur var flyttet til Hedeland og der var lagt et par ekstra mil på. Det blev en lang og naturskøn tur.
Det var med en god position usikkerhed jeg mødte op i Hedeland sydøst for Roskilde. Men det var nu, der skulle løbes Garmin Trailman 50/50. Forberedelser til 50 miles løb var alt andet end optimale. De seneste uger var brugt på at flytte fra eks-kæresten og rækkehuset i Brøndby Strand til en almen lejlighed Ishøj med plads til mig og børnene. Mentalt var jeg ikke ovenpå og der var ikke løbet nok kilometer i benene. Men det var åbenbart en god opskrift!
03:00 ringede vækkeuret. Jeg stod på, spise morgenmad og havde tid til en kop kaffe, mens gamle nyheder gentog sig selv på TV2 News. En times tid senere forlod jeg lejligheden i Ishøj for at køre til Hedeland sydøst for Roskilde. Jeg havde pakke udstyr i en plastickasse og en sportstaske. næsten hele vejen til Vendingevej, hvor der var start og mål, var tilbagelagt, da jeg inden erindrede at pandelampen lå til opladning på skrivebordet. Jeg havde nok slappet for meget af til morgenkaffen og de gamle nyheder. Heldigt at der ikke var så langt hjem. Heldigt at jeg var taget afsted i god tid.
Jeg nåede frem i tide til at få mit startnummer og finde et godt sted i depotet til mit udstyr. Vejret var fugtigt og det var mørkt. Vi blev briefet om ruten og løbet. Der var seks runder. Først tre rundter om en sø ved depotet. Derefter tre runder á 25 km rundt i Hedeland. Det var stadig mørkt og jeg småfrøs.
Det blev tid til at løbe. Løbsleder Thomas Dupont talte ned til til start og sendte os afsted. På første korte runde var der en forløber som viste vej, når vi rundede målområdet første gang blev løbet givet fri – og de hurtige kunne stikke af. Jeg lå et sted i flokke og så ikke forløberen. På runde to og tre fortsatte jeg med at løbe et sted midt imellem de øvrige deltagere.
Det var ligesom om løbet først startede rigtigt da vi begav os ud på den første runde á 25 km. Det var stadig mørkt, men min pandelampe gav masser af lys. Jeg løb mellem to mindre grupper og nød mit eget selskab i nattens mørke. Nær mig hørte jeg heste der løb, men det var først da de kom ganske tæt på, at jeg kunne se dem. Det kan være en intens oplevelse at løbe i mørke.
Med morgenlyset åbnede landskabet sig op. Det var smukt. Vi passerede små vinmarker og bakker. Enkelte steder var bevoksningen tættere og mere indesluttet. Der var masser af single track og højdemeter. På en runde passerede vi skibakken i Hedeland tre gange. Det er er Danmarks største alpine skianlæg. Hver gang vi besteg skibakken var fra en ny vinkel, særligt den tredje tur op var stejl og udfordrende.
I depotet fylde jeg væske og føde på. Et hurtigt pitstop og jeg var tilbage på ruten. Jeg havde fået selskab af Lars. Det vil sige meget af tiden løb i hvert for sig, men ikke lange for hinanden. Ind imellem løb vi sammen og snakkede lidt. Jeg kunne forstå, at Lars var en hurtigere løber end mig. Men på de første godt 50 km hold vi omtrent det samme tempo hele tiden. Lars var bedre op ad bakke, men jeg løb lidt mere frit når det gik nedad.
Det sidste depotstop blev lidt længere. Vandflaskerne i løberyksækken skulle skiftes. Jeg var lidt langsommere til at drikke og spise end efter den første 25 kilometers omgang. Endeligt havde jeg beslutte at teste mine trekkingstave på sidste omgang, så der gik også tid med at pakke dem ud.
Det var første gang jeg løb med stave. Eller rettere, gik med stave; for når jeg bruger dem er det på stigninger hvor jeg er nede og gå. Stavene havde deres virkning. Den lille forskydning i bevægeapparatet som stavene giver gør en forskel. Jeg kom næppe hurtigere op end på foregående omgang, men det føltes mindre hårdt.
Stave eller ej. Da jeg kom op ad skibakken for niende gang måtte jeg stoppe op og nyde øjeblikket. Det var ikke så meget den smukke udsigt jeg nød. Det var visheden om at nu var jeg snart i mål – og nu skulle jeg ikke op ad skibakken flere gange.
Allerede inden skibakken havde jeg fundet mp3-afspilleren frem. Efter sidste tur opad fyrede jeg den af med Ensiferum From afar og derefter Finntroll Solsagan. Alt hvad der var tilbage blev presse ud gennem benene. Jeg fløj.
Mål! Under otte timer! Og med en superfed løbe- og naturoplevelse i rygsækken.
Sjældent har en kop klar suppe smagt så godt. Ved sidste depotstop var Lars stukket. Han havde givet den gas på sidste omgang om kom i mål 21 minutter før mig. Tillykke til ham og tillykke til alle de andre der gennemførte Garmin Trailman 50/50 anno 2015. Det var fedt i var der.
I denne weekend løb jeg min lange tur i Nr. Vedby Grusgrav. Ti gange rundt, så var der kilometer nok til et maraton.
Sommer og sol kræver masser af vand, så der blev drukket rigeligt på dagen løbetur der var henlagt til Falster. Her afholdte Jørgen Steen Nielsen og Jakob Bork Dirksen StreetCommander Trail Marathon for 7. gange.
Ruten er kort og skal gennemløbes 10 gange for at ramme maraton-distancen. Heldigvis var det en smuk tur rundt om grusgraven. Der var masser af variation og små hyggeligt op og nedløb der udfordrede løbernes udholdenhed.
I løbets depot var der cola, slik, banan, appelsin og andet godt. Efter at de fleste maratonløbere var kommer i mål, blev der serveret æblekage og kaffe. Nice 🙂
Dette var ikke et løb jeg skulle have løbet. Jeg har egentlig løbepause fra de lange løb efter NDURE Trail, men et par dage efter NDURE Trail blev det bestemt, at Rosas mor og jeg går fra hinanden. Jeg fik brug for at få noget i kalenderen der kunne få mig lidt væk fra det forliste parforhold og Brøndby Strand.
Det er med en knude i mave og stor sorg, at vi kaster kluden i ringen, men jeg må konstatere, at jeg ikke har kunne leve op til forventningerne.
Lige nu ved jeg ikke hvilken retning livet tager, men det bliver en helt anden end jeg havde forestillet mig. Det er svært at se den gode vej videre.
Løb har været et rum hvor jeg kunne hente styrke og inspiration til hverdagen. Det er en positiv kraft, der giver styrke.
Jeg havde en skøn løbetur ved Nr. Vedby Grusgrav, men i dag var løbet eskapisme – og det er ikke det, det skal være.
Løb på distancen duer i øvrigt ikke som eskapisme, det giver alt for meget tid til refleksion og til at mærke sig selv.
— StreetCommander Trail Marathon # 7
Arrangør: Jørgen Steen Nielsen og Jakob Bork Dirksen
Så blev det tid til årets længste løbetur: 100 km ultratrail omkring Ordrup i Odsherred, kaldet NDURE Trail. Løbet blev afviklet på en 25 km lang rundstrækning med et par gode bakker. På de 100 km var der 2.175 højdemeter. Det siges, at der ved foden af Vejrhøj ligger en drage og ruger over tre guldæg. Jeg så ikke noget til dragen og fandt intet guld.
Start, målområde og depot var ved parkeringspladsen P-pladsen ved den offentlige strand ved Højbjergvej lidt udenfor Ordrup by.
Herfra gik turen først en tur langs vandet omkring Ordrup Næs. Smukt. Ad småveje og stier løb vi herfra mod Vejrhøj, der med sine 121 meter er Sjællands tredjehøjeste punkt. De sidste meter kommer fra gravhøjen. Uden gravhøjen er Vejrhøj ca. 113 meter over havets overflade. Vi løb op til højren og en kvart omgang langs gravhøjen, herfra førte ruten os to ture op og ned af bakken. Først løb til ned til gravmonumentet for lensbaron Zytphen-Adler og hans hustru og op igen. Næste nedløb var til en pæl der markerede en vandrerute. Rundt om pælen og op igen. Det mest tekniske nedløb var på den anden tur frem og tilbage. Det var også en lidt mærkelig bakke, for den var meget længere op end ned. Efter bakketurene ved Vejrhøj løb vi tilbage mod målområdet via Rævebjerg som vi også passerede på vej ud.
Der var masser af smuk natur, som ikke er blevet ædt af den danske landbrugsørken. Fra Vejrhøj, og andre steder på ruten, var der en betagende udsigt.
Jeg kom fint fra start. Vejret var ikke optimalt. Det regnede. Men ellers var tingene som du skulle være. De to første runder var præget af regnbyger, på tredjerunden holdt regnen op og på den sidste runde blev det sol og sommer. Mit løb gik fint på de tre første runder. Tempoet dalede lidt, men ikke mere end forventet. På sidste omgang trak bakkerne alt ud af mig. Efter jeg havde vendt ned hos Zytphen-Adler-gravmonumentet var der udsolgt. De næste kilometer måtte jeg ned at går lidt for tit.
Målet var at kommer under 12 timer og kvalificere mig til Salomon Hammer Trail. Det lykkedes, men kun med en margen på få sekunder. Nu må jeg i tænkeboksen og vurdere om jeg har hvad den bornholmske udfordring kræver.
Har ud lydt til at prøve kræfter med et hundredekilomterløb, så er NDURE Trail et smuk og velorganiseret løb.
Forårsultra på Bornholm: I weekenden blev der løbet Fyr til Fyr. 59 km langs kysten fra Dueodde Fyr til Hammeren Fyr. Jeg var med.
Den dag dejen til Bornholm var færdig glemte bagerne at rulle dejen ud med kagerullen. Derfor er Bornholm ikke en stor, flad pandekage, men en forholdsvis lille og kuperet ø. Det fik vi en smagsprøve på til trailløbet Fyr til Fyr.
Efter at startsknaldet læd ved Dueodde Fyr, Bornholms sydligste punkt. Vi løb fra fyret til stranden. Herfra var der nogle flade og sandede kilometer vi fik serveret. Efter godt 8 km var det slut med sand og strand. Vi fik mere fast grund under fødderne og de første højdemeter indfandt sig.
Ved Svaneke Fyr, en lille fyr på kun 18 meter, ligger løbets første depot. Jeg fyldet den ene af mine vandflasker med frisk vand. Drak vand, lidt cola. Spiste en halv banan – og så var det med at kommer videre.
Drikkevare udleveres kun til egen medbragt kop. Bæredygtigt.
Særligt på sidste halvdel af løbet fik vi at mærke, at det går op og ned på Bornholm. Og det hele endte med en opstigning af Hammerknuden fra havsiden. Hvis vi skulle have glemt det, fik arrangørerne mindet os om, at vi have 59 km i benene. Op kom jeg og klappede Hammeren Fyr: Mål!
Fyr til Fyr er et trailløb, men ind imellem er der nogle asfaltkilometer for at binde det hele sammen. Det er en meget smuk rute. Sine steder er det også en krævende rute hvor løberne må se sig for, for at undgå vrid eller spektakulære fald.
Jeg så nu hverken nogen kommer til skade eller falde. Det kan vel kun betyde, at jeg udelukkende var omgivet af agtpågivende og dygtige løbere.
For mit eget vedkommende, så kom jeg i mål under ølgrænsetiden. Alle der gennemfører Fyr til Fyr på under 6 timer og 12 minutter får en gratis øl fra bryggeriet Mikkeller. Jeg ville gerne have løbet en lille smule hurtigere på de sidste 20 km, men det overordnede mål med løbet var at få en gratis øl. Det fik jeg. Missionen er udført. Jeg er tilfreds.
Fyr til Fyr fotos
Dueodde Fyr, er bygget i 1960-62 og blev taget i anvendelse onsdag den 15. august 1962. Det er 47 meter højt.
På vej mod stranden.
Ruten følger de gamle redningsstier langs Bornholms kyst.
Sahara Marathon er et solidaritetsløb. Løbet afvikles i de flygtningelejre i Algeriet, hvor flygtninge fra Vestsahara har boet siden midten af 1970’erne, hvor Marokko besatte landet. I 2015 var der over 600 deltagere på distancerne 5 km, 10 km, halvmaraton og maraton. 119 løbere gennemførte et maraton.
Morgenmad; lyst brød, marmelade og kaffe.
Morgenstemning.
Support i flygtningelejren Laayoune.
Løbet er i gang.
Depot med frugt og vand.
Markering i ørkenen.
Support i flygtningelejren Awserd.
Sahara-selfie.
Næsten i mål.
Afslapning efter løbet.
Medalje.
Referencer
Biblioteket i ørkenen af Sune Hundebøll i Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv. 2015, april
Da jeg ikke er sikker på distancen, har jeg valgt ikke længere at tælle løbet med i den officielle Klub 100 maraton-statistik. Med lidt over fem års forsinkelse, blev Socialmaraton 31. december 2017 alligevel mit maraton nummer 100.
I weekenden blev der løbet ultratrail fra Egå til Ebeltoft. 58 kilometer med omtrent 500 højdemeter.
Dagen i forvejen var jeg rejst til Odder, hvor den éne af mine storesøstre bor. Her overnattede jeg og hun var så venligt at køre mig til startområdet i Egå på løbsdagen.
Efterårssolen strålede smukt fra morgenen. Ved Åkrogen i Egå gjorde halvandenhundrede ultraløbere deres entre. Alle klar på en rask løbetur ud på Jyllands næse.
Ruten var nøje lagt, så vi kom gennem mange naturskønne områder og rundt om Kalø Slotsruin.
Der var højvande så nogle af passagerne langs kysten var ekstra udfordrende. Vi måtte løbe på de store sten der gør det som kystsikring i uvejr.
Et sted var stenene så tilgroede at det var svært at se hvad der var sten og hvad der var dybe huller mellem stenene. Jeg og de der var omkring mig kom sikkert igennem. Jeg måtte et enkelt sted gribe ud efter en gren for at holde balancen. Det svære var det en gren af den slags der har tårne.
På ruten var der to depoter. Et lige før Kalø Slotsruin og et i Mols Bjerge. Da jeg nåede det sidste depot var jeg godt og grundig træt. Tempoet var røget ned, men jeg holdt mig trods alt løbende. Jeg løb meget roligt de næste kilometer og fandt derefter energi til at sætte lidt mere fart i skoene på de sidste 8 km.
At løbe Molsruten er en meget smuk oplevelse. Masser af klassisk dansk natur med strand og skov. Prøv det, og husk: “Det er bare noget vi lejer” som løbsleder Moses Løvstad sagde lige inden start.