Tag-arkiv: Týr

Sydkystløbet : På tur med Týr

Strandparken. 16. oktober 2016.

Resultat

  • Startnr.: 3091
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 44
  • Placering mænd: 39
  • Tid: 03:44:37
  • Tempo: 05:19 min/km
  • Hastighed: 11,3 km/t

Løbsoversigt

På en fugtig, blæsend gråvejrssøndag blev det tid til det lokale maraton: Sydkystløbet.  Strandparken lagde stier til maraton, halvmaraton, kvartmaraton – samt et børneløb på 3,9 km.

Løbet startede i sydenden af Strandparken nær Lynghuse. I start- og målområdet var der også depot hvor vi kunne forsynes sig med vand, energidrik, banan m.m. Fra start løb vi i modvind ad Hjelmestien, rundt om ARKEN og videre ad Skovvej.
Vi, der løb det et helt maraton, startede tidligere end halv og kvartmaraton løberne, men vi løbe alle på samme kvartmaratonrute.

De tidligere år har løberne løbet frem og tilbage ad Nældestien mellem Ishøj Havn og Vallensbæk Havn. I år løb vi kun halvvejs fra Ishøj Havn hvor vi drejede fra Nældestien og løb op til Ishøj Strandvej. Der vi løb langs fodboldbanerne og retur til Strandparken via Strandparkstien.

Vi løb ad stierne til Strandvangen hvorefter den anden ruteændring kom. Som noget nyt fortsatte vi videre ad Søvangen. Det var sjovt som det nærmest var vindstille på hvor vi ellers havde medvind.
Vi kom igen i ud Ishøj Strandvej, hvorfra vi løb tilbage til Strandparken ad Hundige Havnevej og videre til start- og målområdet.

5 km og 3,9 km løbene blev afviklet på egne korte rundstrækninger omkring Lille Vejlesø.

På ruten og i depotet var der som altid superflink betjening og god opbakning fra de frivillige fra Greve Trim.

Sønnen, Andreas, satte distancerekord og løb et kvartmaraton. På forhånd var målet at holdt et tempo på 6:00. Han løb 05:49 min/km så det er absolut godkendt.

I øret

På et maraton har jeg gerne musik i ørerne på de sidste 10 km, også i dag. De seneste måneder har jeg foretrukket finske Finntroll mp3-afpillerne. I dag løb jeg i stedet med det færøske metalband Týr i høretelefonerne.

Týr spiller en god gang heavy metal med inspiration fra nordisk folkemusik og med referencer til nordisk mytologi.

Organisationen Sea Shepherd Conservation Society ledet af Paul Watson har fokus på bandet og forsøger at få koncertarrangørere til at aflyse deres show.
Hvorfor det? Det er såmænd fordi Heri Joensen har deltaget i det traditionelle færøske grindefangst.

Som lang flertallet af mine medmennesker er jeg kødspiser. For at spise kød må vi slå dyr ihjel – og her er grindefangst intet mod det der sker på vores industrielle slagtehuse.
Grindefangst er ikke kommercielt. Det ser nok dramatisk ud når hvalerne blod farver havet rødt.

Grindefangst er reguleret og det er kun fangere med en officiel tilladelse der står for fangsten af hvalerne og som slår dyrene ihjel.

Skulle du sidde og være bekymret om dyrene i havets velfærd og naturressourcer, er det mere oplagt at kigge på industriel overfiskeri og plastikforurening af havnen. Her er nogle seriøse problemer.

Spørg du mig, er Sea Shepherd Conservation Society og lignede organisationer mest af alt udtryk fra en forkælet, urban middelklasse der er alt for distanceret fra naturen og den mad vi alle spiser.

Måske var det fugtige gråvejr, blæsten og den færøske metal der gik op en højere enhed. Lige meget hvad, så fungerede Týr  godt om mentalt boost på de sidste kilometer.
De gæve færinger komme helt sikker med på mp3-afspilleren på flere løbeture.

Sydkystløbet
Sydkystløbet
Sydkystløbet logo


Sydkystløbet # 41 – Efterår

  • Arrangører: Greve Trim
  • Land: Danmark
  • Start: Hjelmestien, Hundige Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton, kvartmaraton, 5 km
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Adidas Ultra Boost
  • Deltagerantal: 1030

Sydkystløbet