Tag-arkiv: Vestamager

28KD : rundt om fælleden

Amager. 20. januar 2024.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:51:10
  • Tempo: 05:29 min/km
  • Hastighed: 11 km/t

Løbsoversigt

28KD er et basis-cannonball, der for en ekstremt billig penge, tilbyder et hak i bæltet og en medalje. Løbet arrangeres af Kennet Danielsen, der er glad for tallene 8 og 28. Der er løbets navn KD28. Prisen for deltagelse er 28 øre. Der er velkomst/morgenmøde 8 minutter inden start. Løbet starter 08:08.

Sten.

8 er et naturligt tal. Det er et heltal. Et kubiktal. Det er det 6. i rækken af fibonaccis tal. 8 er et defektivt tal og 8 er grundtallet i det oktale talsystem. En terning har 8 hjørner. Der er 8 bit i en byte og i Kina er 8 et lykketal.

28 er et fuldkomment tal. Det er et trekanttal. 28 er et størmertal. Når det ikke er skudår, er der 28 dage i februar måned. Der er 28% alkohol i en Disaronno Amaretto. 28 er det antal kilometer en løber, der løber 4 omgange på en 7 kilometer lange rundstrækning tilbagelægger.

Morgenmøde: “Den vej”.

Vi løber på Amager, på en 7 km lang rundstrækning rundt om Amager Fælles. Der er start på parkeringspladsen ved krydset Vejlands Allé/Artillerivej.

“Ved P-plads løb venstre om græscirklen i midten af P-plads, ud ud af P-plads mod Artillerivej og drej til venstre på cykelsti. For enden af cykelsti (når du løber tør for asfalt) drej kraftigt til højre. Ved et hvilket som helst lyskryds på ruten drejes til venstre. Fortsæt indtil start. Gå først i mål, når du har løbet alle dine omgange. Hold til venstre hele vejen.”
(citat: dk28.dk)

Fest på Amager.

Der er ingen markering på ruten. Det er heldigvis nemt at finde rundt. Følg vejene rundt om Amager Fællede – uden at løbe ind på fælleden. Der er fladt, jeg fristes til at sige: “det er jo Amager”.

På parkeringspladsen hvor vi startede, var der is, meget glat is. Men ude på ruten er det fint, så længe vi bliver på asfalt og fortov. Langs Ørestads Boulevard er der en grussti til fodgængere, men det er en lang skøjtebane, så i dag løber vi på cykelstien. Det gør de lokale motionister fra Park Run også.

Cykelparkering på Amager.

Vejret er træls. Frisk vind og regn. Jeg sætter stor pris på min Gore regnjakke, som jeg har fået af Mette. Efterhånden som kilometerne bliver tilbagelagt, stilner regne af. Efter godt og vel 42 kilometer er jeg færdig for i dag.

I dag løb vi BuzzLøbet, formentlig efter den den amerikanske pilot og astronaut Buzz Aldrin. Buzz Aldrin blev i 1969 den anden mand på månen – på samme mission, hvor Neil Armstrong blev verdenskendt som den første mand på månen.

Det lokale hotel.


28KD – BuzzLøbet

  • Arrangører: Kennet Danielsen
  • Land: Danmark
  • Start: krydset Vejlands Allé/Artillerivej
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grus
  • Deltagerantal: 17
  • Sko: Adidas Energy Boost

28KD

Maraton PopUp : Forårsmaraton

Amager. 29. april 2018.

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:58:49
  • Tempo: 05:40 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

I dag poppede “Maraton PopUp” op på Amager Fælled. Undervejs på ruten kommer vi hen over “Bjerget på Amager Fælled”.

Vi mødes på den runde parkeringsplads ved krydset Vejlands Alle – Artillerivej. Alle fremmødte har nogle maratonløb i benene og løbsarrangøren går hurtigt hen hvor formaliteterne. Der tages gruppebilleder der senere skal bruges til diplomer og så afsted.

Ruten er godt markeret med små lyserøde flag. Det er godt. Den første kilometer er let, men så kommer vi hen over “Bjerget på Amager Fælled” og herefter er der mange stier at vælge mellem. Amager Fælled må målt på antal stier pr kvadratkilometer ligge i den absolutte top.

Vi følger de lyserøde flag og så går alt godt. Selv om der er et “bjerg” på ruten, må Amager Fælled-ruten betegnes som flad og uden nævneværdig udfordringer.
Vi løber i et otte-tal og krydser vores eget sort nær “Bjerget på Amager Fælled” hvor vi løber ad Sønderbrostien.

Ruten er godt fem kilometer og skal derfor gennemløbes otte gange. Selv om det er et basis cannonball-løb, hvor deltagerne selv har ansvar for egen forplejning, her løbsarrangøren sørget for lidt vand, cola, chips og nødder.

Mens vi løber kommer jeg i tanke om udtrykke lorteø, der bruges om Amager. Udtrykket stammer fra gamle dage, hvor Amager Fælled blev brugt losseplads, og de københavnske latriner blev tømt på fælledens nordlige del.
Om det er tankens påvirkning af kroppen, aftensmaden fra i går eller noget helt tredje der spiller ind ved jeg ikke, men jeg må ud mellem buskene et par gange og tømme ud. Ellers er det et fint arrangement og vejret er i forårshumør.

Selv om der var et bjerg på Amager Fælled-ruten, må den betegnes som flad.


Maraton PopUp # 17 – Amager Fælled

  • Arrangører: Henrik Birkedal Hansen
  • Land: Danmark
  • Start: Amager Fællede ved Vejlands Allé
  • Distance: maraton
  • Underlag: grussti
  • Sko: Brooks Levitate
  • Deltagerantal: 19

Maraton PopUp