Tag-arkiv: Vestegnen

Vestvoldsmaraton : Vestvolden på Vestvoldsmaratonruten

Vestegnen. 11. april 2018.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:55:41
  • Tempo: 05:35 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t

Løbsoversigt

Vestvoldsmaraton har start/mål/depot i Brøndbyskoven, men som navnet mere end antyder, løbes en del at løbet på Vestvolden.

Løbet afvikles på en rundstrækning på godt 7 kilometer, så det er kun en lille del af fæstningsanlægget der er en del af ruten.

Vestvolden er et militært voldanlæg bygget mellem 1888 til 1892. Det er ca. 15 km langt og strækker sig fra Avedøre til Utterslev Mose.

Når løbere kommer ud fra Brøndbyskoven drejer ruten til højre og løberne løber ad den asfalterede cykelsti Voldgade. Ruten fortsætter ad broen over Holbækmotorvejen. Her er et lille knæk på ruten så løberne kommer over på den side af Fæstningskanalen. Broen over den nye Ringstedbanen kommer kort efter.

Ringstedbanen skærer sig gennem Vestvolden og fortsætter ind mod Ny Ellebjerg.
Voldpunkt V. Kaponiere set fra fjendesiden.

Kaponierer på Vestvolden ligger med 1000 alens afstand. Fra kaponieren kunne man beskyde fjende lang kanalen ned mod bagsiden af den næste kaponiere. I militærsprog; flankerende beskydning. På Vestvolden er der både enkelt og dobbelte kaponiere.

På fjendesiden af voldgraven løbes der omtrent 500 meter ad en nyere markvej. Tæt ved Voldpunkt V er der et par små sving og ruten fortsætter ad Den dækkede vej.

Den dækkede vej.

Den dækkede vej ligger parallel med kontreskarpen (den ydre skråning af en fæstningsgrav). Herfra kunne gøres udfald mod en belejrende fjende.
Den dækkede vej ligger skjult for fjenden. Glaciset (skråning uden for en fæstning) beskytter den ved at hæve sig 2,5 meter op.

Voldpunkt IV. Kaponiere (godt gemt bag træer og grene) og kommunikationsbro set fra Den dækkede vej.
Fæstningskanalen og Voldpunkt IV set fra fodgængerbro.
Fodgængerbro over kanalen.
Efter broen venter en tur hen over selve volden.

Kort efter Voldpunkt IV løbes fortsætter ruten over Fæstningskanalen og der løbes retur mod Brøndbyskoven ad den asfalterede Voldgade. Underveje passeres flere sanitetsmagasiner, Poppel Batteri og en kikkertstation.

Voldpunkt IV’s Afsnitskommando (bag den røde barak).
Sanitetsmagasin.
Poppel Batteri.

Poppel Batteri passeres inden ruten igen kommer forbi Voldpunkt VI, denne gang på den indre side af Volden. Et batteri er i fæstningsprog et mindre værk med artilleri.

Kikkertstation.
Kaponieren ved Voldpunkt VI ligger klemt inde mellem motorvejen og jernbanen. Ser du godt efter kan du se Kaponieren i det nederste venstre hjørne.

Efter Voldpunkt VI passeres motorvejen og et par hundrede meter længere hen ad Voldgaden drejes der til højre ind i Brøndbyskoven og tilbage om start/mål/depot.

Alle fotos er taget fra ruten.

Appendix: Kjöbenhavns Befæstning 1889

Udsnit af kortet Kjöbenhavns Befæstning 1889.

Kortet Kjöbenhavns Befæstning 1889 er skannet af Det kongelige Biblitoek.


Vestvoldsmaraton # 24

  • Arrangør: Peter Møllebro
  • Land: Danmark
  • Start: Brøndbyskoven
  • Distance: maraton
  • Underlag: asfalt, skovvej/sti
  • Sko: Adidas Energy Boost
  • Deltagerantal: 9

Vestvoldsmaraton

Taastrup løbet

Vestegnen. 11. februar 2018.

  • Distance: 10 km
  • Placering mænd: 6 af 21
  • Nettotid: 00:42:37
  • Bruttotid: 00:42:41
  • Tempo: 04:16 min/km
  • Hastighed: 14,1 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 172 bpm

Løbsoversigt

Blæsevejrsløb. Andreas lavede PR igen. Han løb på 44:11. Nu har jeg kun 1 minut og 48 sekunder at give af i far/søn-dysten.


Taastrup løbet # 511

  • Arrangør: TIK løberne
  • Land: Danmark
  • Start: Parkvej 78, Taastrup
  • Distance: 10, 5 km
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Brooks Levitate
  • Deltagerantal: 64

Højdemeter på Vestegnen

Landskabet på den københavnske Vestegne er fladt. Men med lidt planlægning er det muligt at løbe en tur med gode højdemeter.

På turne i videoen passere jeg Herstedhøje. Det er et kunstigt anlagt bakkelandskab bestående af jord, murbrokker og betonklodser, der blev kasseret som byggeaffald.
Herstedhøje ligger nord for Herstedøster. Højeste punkt er 67 meter over havoverfladen og lige godt 30 meter højere end den omkringliggende terræn.

På vej til Vestvolden passere jeg Oxbjerget (Oksebjerget). Igen en kunstig anlagt bakke der er omkring 15 meter højere end det omkringliggende terræn. Oxbjerget ligger i Hundeskoven.

Vestvolden blev anlagt i slutningen af 1800-tallets som en del af Københavns Befæstningsanlæg. Sporene på selve volden giver en fornemmelse af terrænløb og da det er en vold er det også muligt at hente lidt højdemeter her.

Jeg ved ikke om Plutobakkerne har et officielt navn, de ligger i Mågeparken. Her er igen tale om et par bakker anlagt af byggeaffald.

Mig bekendt har bakkerne ved Brøndby Havn ikke et navn. De er anlagt med overskydende jord fra anlæggelsen af den nye Ringstedbane.

For at det ikke skal være løgn, så er den strand jeg løb på mellem Brøndby Havn og Vallensbæk også kunstig anlagt.

Taastrup løbet

Vestegnen. 10. december 2017.

Resultat

  • Distance: 10 km
  • Placering mænd: 10 af 42
  • Nettotid: 00:42:23
  • Bruttotid: 00:42:26
  • Tempo: 04:14 min/km
  • Hastighed: 14,2 km/t

Løbsoversigt

2 x PR i far og søn-dysten: Det var en søvnig søndag morgen og jeg kom ud af døren uden mit løbeur. Derfor var det svært at styre tempoet og jeg kom for hurtigt afsted. Det lykkedes alligevel at tage 33 sekunder af min bedste tid.
Andreas tog flere minutter af hans bedste tid. Jeg har dog stadig et forspring 3 minutter og 3 sekunder.


Taastrup løbet # 509

  • Land: Danmark
  • Arrangør: TIK løberne
  • Start: Parkvej 78, Taastrup
  • Distance: 10, 5 km
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Brooks Levitate
  • Deltagerantal: 171

Taastrup løbet

Vestegnen. 8. oktober 2017.

Resultat

  • Distance: 10 km
  • Placering mænd: 12 af 31
  • Tid: 00:42:56
  • Tempo: 04:18 min/km
  • Hastighed: 14 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 173 bpm

Løbsoversigt

En tur til Taastrup løbet sammen med sønnen. Har har en plan om at blive hurtig til forår, faktisk så hurtig at han bliver hurtigere end mig. Hans idrætslærer har sat 100 kr på højkant for at motivere ham.

I dag satte Andreas PR. Det gjorde jeg også, men han kom tættere på. Jeg har dog stadig 6 minutter og 19 sekunder at give af.


Taastrup løbet # 507

  • Arrangør: TIK løberne
  • Land: Danmark
  • Start: Parkvej 78, Taastrup
  • Distance: 10, 5 km
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Adidas Energy Boost
  • Deltagerantal: 109

Gem

Vestvoldsmaraton

Vestegnen. 14. februar 2017.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:57:44
  • Tempo: 05:38 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 148 bpm

Løbsoversigt


Vestvoldsmaraton # 18

  • Arrangør: Peter Møllebro
  • Land: Danmark
  • Start: Brøndbyskoven
  • Distance: maraton
  • Underlag: asfalt, skovvej/sti, sne
  • Sko: Adidas Raven Boost
  • Deltagerantal: 27

Vestvoldsmaraton

Taastrup løbet : 10 km på vstgn

Vestegnen. 8. januar 2017.

Resultat

  • Distance: 10 km
  • Placering mænd: 3 af 21
  • Tid: 00:44:05
  • Tempo: 04:25 min/km
  • Hastighed: 13,6 km/t

Løbsoversigt

Taastrup løbet er det løb i Danmark der er afviklet flest gange og det er mere en 40 år siden det blev afviklet første gang. 498 gange er starten gået i Taastrup hvorefter løbere har løbet afsted på 5 eller 10 km.

En gang i måneden afvikler TIK Taastrup løbet. Om vinterhalvåret løbes der søndage klokken 10:00 og om sommeren tirsdage klokken 19:00.
Prisen for løbet er 40 kr på internettet og 50 kr ved eftertilmelding. Det er jo til at overkomme. For børn er prisen 20 kr.

Der er start og mål ved Taastrup Idrætspark. Herfra løbes der af asfaltstier ned til det grønne område mellem Taastrup og Albertslund. 10 km ruten runder Vallensbæk Sø hvorefter løbes forbi Tueholm Sø, herfra videre nordpå op til toglinje mod Roskilde. Et par hundrede meter langs banen og så tilbage mod Taastrup.

Stort set hele ruten er asfalteret, men i dag blev det alligevel lidt udfordrende da der lå sen, som først havde tøet lidt og så var forset til is, på hele store dele af ruten. Jeg faldt ikke og så heldigvis ikke andre falde.

Ud over løb på 5 og 10 km, er der også en børnerute på 2 km. Ruterne er DAF-opmålte. 5 km ruten og nul kommer meget lidt for lang.

Dagens hurtigste kvinde, Valborg Heinesen, der gennemførte de 10 km pǻ 47:05.


Taastrup løbet # 498

  • Arrangør: TIK løberne
  • Land: Danmark
  • Start: Parkvej 78, Taastrup
  • Distance: 10, 5 km
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Adistar Boost
  • Deltagerantal: 38

Gem

Oxbjerg og nye sko

Salomonsko

Weekendens halvlange blev en tur til Oxbjerg. Og det var dagen hvor jeg testede mine nye løbesko.

Jeg har to måder at købe sko på. Jeg kan købe nogle jeg kender i forvejen. Det er dejlig nemt og hurtigt overstået. Men når jeg skal en ny sko (nyt mærke eller model), der ikke bare skal afløse en nedslidt sko, bliver det mere kompliceret.

Jeg har endnu ikke fundet en trailsko der helt er som jeg gerne vil have den. Så jeg måtte ud i det besværlige køb.
Efter at have læse nogle anmeldelser og omtaler var jeg sporet ind på en Salomon-sko. Jeg tog ud i Salomon-forretningen i Fields og prøvede skoen. Og her har vi problemet med T købe nye sko. Jeg kan prøve dem nok så meget i forretningen og høre på nok så lange salgstaler.
Det er først når skoene har været med en tur ud i den virkelige verden, at jeg ved om det er et fejlkøb eller ej.

Uden at føle mig helt overbevist, kom jeg hjem med at par Salomon S-lab Sense 3 Ultra SG.

Efter morgenkaffen søndag, var det af sted i de nye sko ad sporerne på Vestvolden frem til lige inden Jyllingevej – over på den anden side af motorvejen, fire ture op og ned at Oxbjerg og hjem igen ad Vestvolden. En tur på godt 23 km.

Sense 3 Ultra SG er en let sko med det drop på kun 4 mm. Til trods for at Vestvolden var godt fedtet gav skoen god fodfæste. Jeg gled kun lidt på en enkelt nedløb.

De første kilometer skulle jeg lige vænne mig til skoen. Den føles ikke helt som nogle af de sko jeg tidligere har løbet i. Men det var jeg holdt op med at tænke på inden jeg nåede fOxbjerg.

Op- og nedløb af Oxbjerg gik fint. Oxbjerg er en kunstigt anlagt bakke nær Hvissingestenen, som ligger i den østlige ende af Vestskoven. Højeste punkt er 38 meter over havets overflade og ca. 15 meter højere end det omkringliggende terræn. Bakkens officielle navn er Oksebjerget, men det har jeg aldrig hørt bruge.
Bakken er en del af Hundeskoven, et yndet udflugtsmål for hundeejere, men i dag var der ikke mange hunde med deres mennesker på tur.

Tilbage til Vestvolden og retur mod Brøndby Strand. Inden jeg nåede hjem fik jeg testet snuden på skoen. Under efterårets nedfaldsbladene var der en del rødder. En af den ramte foden og jeg røg i jorden. Skoen tog af og træerne har det fint.

Skoen er godkendt.

Løbebilleder
Løbebilleder
Løbebilleder
Løbebilleder

Udsigt fra Oxbjerg

Løbebilleder
Løbebilleder
Løbebilleder
Løbebilleder

Publiceret på sh.newsun.dk 16.11. 2014

Vestvoldsmaraton

Vestegnen. 12. november 2014.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:58:11
  • Tempo: 05:39 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

Vestvoldsmaraton logo


Vestvoldsmaraton # 11

  • Arrangør: Peter Møllebro
  • Land: Danmark
  • Start: Brøndbyskoven
  • Distance: maraton
  • Underlag: asfalt, skovvej/sti
  • Sko: Brooks Glycerin 11
  • Deltagerantal: 12

Vestvoldsmaraton

Publiceret på sh.newsun.dk 12.11. 2014