Tag-arkiv: Vesterbro

Ellehammers værksted på Vesterbro

Jacob Ellehammer (1871–1946) var en entreprenant mand. Han udtog omtrent 59 danske patenter. Ellehammer var den første i Europa der kom i luften med en flyvende maskine.

Eftertiden huskes primært Ellehammer som flypioner, men han opfandt også mange andre ting som ølautomater, petroleumskarburatorer, trykluftdrevne både, ægåbnere og motorcyklen Elleham.

Ellehammer blev født i Bakkebølle Fredskov på Sydsjælland. I 1875 flyttede familien til Vålse Vig på Falster hvor han senere blev uddannet som urmager. Ellehammer flyttede til København i 1893.

“Opfinderen viser, at Flyvemaskinen er blevet til Virkelighed.” Fra Dagens Nyheder, 7. november 1906.

“Men Hovedstaden udøvede en magisk Tiltrækning paa mig; derinde vilde jeg komme alt det nye ind paa Livet, Elektrotekniken, der var begyndt at spille en Rolle. Som Umager vilde jeg ikke have store Chancer; men de finmekaniske Arbejder i min Fritid havde ikke været forgæves: Jeg søgte og fik en Plads i Møllegade ved den berømte Professor Jürgensens mekaniske Etablissement, den Tids mest moderne Virksomhed.”
(citat: J. Ellehammer: “Jeg fløj”, 1931.)

I en alder af 27 år startede Ellehammer sin egen virksomhed i 1898. Selskabet fik domicil på Istedgade og fik navnet Hansen-Ellehammers Mekaniske Etablissement.

“Langt ude i Istedgade i København har Direktør Ellehammer sin Fabrik. Paa første Sal findes Værkstedet for Motorcyklerne, men skal man tale med Manken selv, maa man op paa fjerde Sal. Her har han selv et lille Kontor ved Siden af et stort Lokale, der dog for det meste er utilgængeligt for Publikum. Her er del nemlig, at de Problemer, som den rastløse Opfinder beskæftiger sig med, faar deres materielle Form, og her vises det, om de nu ogsaa i det praktiske Liv svarer til Teorierne.”
(citat: “Det nye Luftskib” i Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger, 4. november 1905)

Flyveturen

Jacob Ellehammers berømte flyforsøg fandt sted den 12. september 1906 på øen Lindholm. Her fløj Ellehammer 42 meter.

“Det var et stolt Øjeblik, da Ellehammer for første Gang paa den lille Ø Lindholm nede ved Lolland hævede sig op i Luften paa sin Flyvedrage og i rolig og sikker Fart sejlede ca. 120 Alen frem” skrev Dagens Nyheder (7. november 1906) i artiklen “Opfindelsen skal til Paris“.

Jacob Ellehammers fætter, Lars Ellehammer, var med som hjælper ved flyforsøgene på Lindholm. I sin dagbog skrev Lars: “Prøvede Luftskibet paa Banen, Vind 2-3 Meter, Vindretning NØ. Kørte hele banen rundt, svævede med Bag- og Forhjulene ca. 42 Meter 1 1/2 Fod højt, idet den brasede op fri mod Vinden. Ellehammer hele Tiden paa. Tog Billeder af det i Flugten.”

Værkstedet på Vesterbro

Ifølge en mindetavle på facaden på ejendommen på Istedgade 119, havde Jacob Ellehammer sit værksted på adresse fra 1898 til 1917.

Mindetavle, Istedgade 119.

“Ellehammers værksted, kaldet Ellehammers mekaniske Etablissement, kom i 1989 til at ligge i Istedgade. I de første år med foden under eget bord levede Ellehammer blandt andre ting af at reparere skrivemaskiner og af at konstruere automater til Skandinavisk Panoptikon, der var et forlystelsessted på Rådhuspladsen.”
(citat: “Ellehammer : en historie om at arbejde med opfindelser”, 2015)

Jacob Ellehammer døde 20. maj 1946 på Amtssygehuset i Gentofte. Han blev begravet på Hellerup Kirkegård.

Litteratur:
Ellehammer : en historie om at arbejde med opfindelser” af Louise Karlskov Skyggebjerg
Manden, der ville til himmels : myten om Ellehammer – den første flyvende dansker” af Line Holm Nielsen
Jeg fløj” af J. Ellehammer

Museumsgaden

I 1981 stillede København Bymuseum (nu: Københavns Museum) en udstilling af gadeinventar op i Absalonsgade. Inventaret var fra perioden 1857 til omtrent 1935.

“De ting, som er taget med, viser træk af den stilistiske udvikling fra senklassicisme over historicisme og jugend til funkis, og de er for så vidt alle vidnesbyrd om, at man inden for offentlig design stort set fulgte den herskende smag.” skrev Johan Erichsen i artiklen “Museumsgade i København” i Arkitekten, 1981, nr. 1.”

De fleste udstillede gadeinventar er siden renoveret væk, men der er stadig lidt at se i museumsgaden.

To lygtepæle anno 1858-1960

Gittermast med granitbænk

Sporvejene, ca. 1906.

Telefonkiosk

Fritz Koch, 1896. Oprindeligt opstillet på Sølvtorvet. Telefonkiosken mangler det oprindelige træskærerarbejde under taget.

De store metropoler i Europa havde opsat telefonkiosker i slutningen af 1800-tallet. Så København måtte også have telefonkiosker! I 1895 fik Kjøbenhavns Telefon-Kiosker tilladelse til at opsætte 10 telefonkiosker. Arkitekt Fritz Kock fik til opgave at tegne kioskbygningerne.

Kock tegnede sekskantede bygninger, med en dør i en af siderne. Bag døren var en telefon og skrivepult.

“Der er et mylder af detaljer, navnlig i frisen under taget. Den forestiller de 12 himmeltegn, vædderen, tyrem, tvillingerne osv., to tegn i hver af bygningens kanter. Overover i halvcirkelslaget kunne f.eks. være vikingeskibe, fugle eller håndværkerredskaber.”
(citat: De københavnske telefonkiosker af John Erichsen i Arkitekten, 1971, nr. 7.)

Plakatsøjle

Alfred Brandt, 1916.

Det der var

Det gadeinventar der er renoveret væk fra Museumsgaden er:
En anden type lygtepæl, 1858-60. • Postkasse, ca. 1928. Stativ, Holger Jacobsen, 1927. • Drikkekumme, 1890’erne. • Dobbeltbænk, 1888. • Liniepæl, sporvejene. Th. Jørgensen, 1904. • Fiskepost (vandpost), ca. 1900. • Vandpost, ca 1890. • Telefonskab. Jens Ingwarsen, 1935. • Lygtepæl, 1858-60. • Københavnerbænk, ca 1880. • Hydrant (brandhane). Tulipan-hane, 1902. • KV brandhane, 1916. • Dampsprøjtehane, 1904. • Lygtepæl, 1858-60. • Dobbeltbænk, 1888. • Lygtepæl. J. V. Dahlerup, 1891 • Pechler-hane, 1904. • Hydrant (brandhane). Tulipan-hane, 1902. • Fødekasse. Sporvejene, 1901. • Hovedfordelerskab. Telefonvæsenet, 1920. • Politialarm. Stadsarkitekten, 1932. • Frederiksberg-lygtepæl, ca 1890. • Frederiksberghane, 1902. • Københavnerbænk, ca 1880. • Københavnerbænk, ca 1880. • Lygtepæl. J. V. Dahlerup, 1891.

Danmarks store filmstjerne

Filmmuse på Vesterbro Asta Nielsen.

Skuespillerinden Asta Nielsen var stumfilmens første stjerne. Og stadig i dag synes der at være noget dragende over hende. På Gammel Kongevej erindres hun med en mindetavle.

Asta Nielsens filmkarriere varede 22 år. På den tid medvirkede hun i 74 film. Størstedelen af hendes filmkarriere var i Tyskland, hvor hun arbejdede fra 1911 til 1936. Herefter vendte hun hjem til Danmark, Hun gik næsten i glemsel, inden der igen kom røre omkring hendes person i årene inden hendes død i 1972.

Asta Nielsens forældre var i 1877 flyttet ind i Gammel Kongevej 9. Her boede de stadig, da Asta blev født den 11. September 1881. På det tidspunkt var faren arbejdsløs og moren trappevasker. Pengene var små!

Asta Nielsen. Postkort efter fotografi udgivet af Verlag Hermann Leiser, 1912. Kb.dk.

Da hun var halvandet år gammel skaffede en onkel et arbejde til faren på en kornmølle i Malmø, og familien flyttede over på den anden side af Øresund. Her blev de i syv år, inden de vendte tilbage til København.

Fødsel

I “Den tiende muse” skriver Asta Nielsen: “Da jeg kom til verden, fik min moder en frygtelig forskrækkelse. En tyk, sort pandemanke dækkede mit ansigt til næsetippen, hun troede, jeg var født uden øjne. Men da jordemoderen strøg håret til side, skal et par øjne af en så eventyrlig størrelse have åbenbaret sig, at de alle brast i latter. Med en vis stolthed fortalte moder ofte, at når hun senere spadserede med mig på gaden i barnevogn og mødte bekendte, at de, når de stak hovedet ind under kalechen for at beundre den lille, med et skrig trak hovedet tilbage af forskrækkelse over de kæmpeøjne, der mødte dem inde fra puderne.”

Mindetavlen

Tavlen findes over døren til Gammel Kongevej 9. Teksten på tavlen er:
“I DETTE HUS FØDTES / ASTA NIELSEN / DANMARKS FØRSTE / STUMFILMSTJERNE / FØDT 11 • 9 • 1881 / GL. KONGEVEJ 9. 5. SAL / DØD 25 • 5.1972 / KØBENHAVNS KOMMUNE”

Mindetavle på huset Gammel Kongevej.

Litteratur:
Asta : mennesket, myten og filmstjernen : en biografi af Poul Malmkjær. Haase, 2000.

Kilde: Stræderne i København. 2012, januar.

Den unge modstandsmand

Modstandsmand dræbt ved Gl. Kongevej efter flugtforsøg fra tyskerne.

Mindetavle

Ingolf Larsen-Ledet var søn af karetmager Jens Larsen-Ledet og Anne Sofie Albrechtsen (født Hansen). Han var nevø til den kendte afholdsagitator Lars Larsen-Ledet.

Ingolf Larsen-Ledet blev student fra Christianshavns Gymnasium i 1938 og startede derefter som studerende ved det rets- og statsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. Han var medlem af DSU og kasserer i den socialdemokratiske studentergruppe.

Det illegale blad “De danske Studenter” startede i 1941 i form af løbesedler. Fra april 1943 til maj 1945 udkom det som månedsblad. Bladet udgav desuden en række illegale bøger, bl.a. “Maanen er skjult” af John Steinbeck og “Omkring den anden Front”.

“De danske Studenter” var en udløber af studenterdemonstrationerne mod Antikominternpagten og var en af de første illegale organisationer, der opstod efter nazisternes besættelse af Danmark.

Larsen-Ledet blev tilknyttet bladet “De danske Studenter” og var desuden involveret i flygtningearbejdet.

Under strejkerne i juni 1944 skulle Larsen-Ledet mødes med nogle illegale kammerater i en lejlighed i en baggård på Gammel Kongevej. Gestapo ventede imidlertid i lejligheden og arresterede alle, der indfandt sig – deriblandt Larsen-Ledet.

Efter at være visiteret forsøgte Larsen-Ledet at flygte via køkkendøren. Døren var låst og han sprang i stedet ud gennem et lukket vindue. Ingolf Larsen-Ledet blev dræbt af faldet fra fjerde sal.

Mindetavlen

Tavlen for Ingolf Larsen-Ledet hænger i baggården Gammel Kongevej 25.
Teksten er:
“INGOLF·LARSEN-LEDET / GAV HER SIT LIV FOR / DANMARK’S FRIHED / 29 JUNI 1944”

Kilde: Stræderne i København. 2013, december.