Tag-arkiv: Vestskoven

Mandy og Mias martsmaraton : Herstedhøje

Herstedhøje. 9. marts 2025.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:41:52
  • Tempo: 05:15 min/km
  • Hastighed: 11,4 km/t

Løbsoversigt

Siden vintersolhverv er dagen tiltaget med fire timer og atten minutter. Vi er i det spirende forår. Vintergækker, krokus og erantis blomstrer. Hvis man ser godt efter, er de første knopper på træerne ved at springe ud i lysegrønt.

Morgenstemning på Vestegnen.

Det er køligt om morgenen. Sådan er det tidligt forår. Jeg er dog optimist og har taget de knækorte løbebukser på. Mellemsæsonjakken er med, men jeg lader den ligge i tasken og satser på at en langærmet løbetrøje er nok til at holde varmen på de første omgange.

I dag skal vi løbe seks omgange på 6,95 km. Som den skarpe matematiker vil bemærke, er det ikke nok til et maraton, så efter de seks omgange er der en epilog – la grande finale.

Men først skal arrangørerne lige snakke lidt og der skal tages et klassefoto. Efter at alle har fået vendt sig i den rigtige løberetning, sættes løbet i gang.

Kort efter start på Tværvej. Der er stadig rimelig samling på løberne.

Selv efter et par kilometer forbliver det køligt. Måske lige optimistisk nok at lade jakken blive i tasken. Men det er for sent at gøre om. Og varmen skal nok komme, for forårssolen stråler over Vestegnen.

Vi løber en omgang, der bringer os hele vejen rundt om Herstedhøje, med Rovej i den sydlige ende og Hejremosevej i den nordlige. Start og depot er ved bålpladserne bag Naturcenter Herstedhøje. Her er der indrettet depot på et par af træbordene.

En lille flok løbere ved krydset Ballerupstien/Rovej.

Ruten er markeret med hvide pile. Tak for det! Alle kan komme sikkert rundt i deres eget tempo.

De seks omgange er som det meste af Vestegnen. Rimelig flade, der er ingen højdemeter af betydning. Men så er der epilogen.

Stenen med pilen, på toppen af Herstedhøje.

La grande finale

Efter omtrent 42 flade kilometer kommer la grande finale. Epilogen. Den starter ved depotet bag Naturcenter Herstedhøje. Herfra løber vi fra foden af Herstedhøje og op til stenen med pilen på toppen af bakken.

Et klap på stenen, så er jeg i mål og kan nyde udsigten over Storkøbenhavn.

På toppen selfie.


Mandy og Mias martsmaraton

  • Arrangør: Miathlon
  • Land: Danmark
  • Start: Naturcenter Herstedhøje, Albertslund
  • Distance: maraton
  • Underlag: grus, asfalt
  • Deltagerantal: 43
  • Sko: Brooks Glycerin GTS 20

Mandy og Mias mørke-maraton : ottetal på Vestegnen

Herstedhøje. 8. december 2024.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:59:25
  • Tempo: 05:40 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

Mandy og Mia inviterer til mørke-maraton på Vestegnen. Mere præcist i Vestskoven, med start, depot og mål ved Herstedhøje.

Der er start klokken 16:00 og solen gik ned 15:38, men der er stadig meget lys, imens Mandy og Mia fortæller om dagens arrangement.

Vi skal løbe i et ottetal. En omgang rundt om Herstedhøje efterfulgt at en omgang i skoven nord for Herstedhøje. For at samle kilometer til et maraton skal jeg syv gange rundt i ottetallet plus en ekstra omgang i den øverste cirkel i ottetallet.

Efter fællesfoto løber vi afsted mod sydvest ad Tværvej. Vi drejer til højre ad Rovej. Det er stadig forholdvis lyst, men på de efterfølgende omgange er det meget stemningsfuldt at løbe på Rovej i mørket. Der er nedlagt små lys i en linje midt på vejen.

Løbere i en mørk skov. To har tændt deres pandelampe.
Ikke alle er enige med mig i, at der er baggrundslys nok til at løbe uden pandelampelys.

Rovej bliver til Ballerupstien. Ballerupstien ender i et t-kryds med Herstehøjevej, hvor vi drejer til højre og sætter retningen mod Herstedhøje.

Inden vi kommer helt tilbage til Herstedhøje, drejer vi af og følger Tværvej mod nord. Vi løber helt op i den anden ende af Tværvej, hvor den ender i et T-kryds med Hejremosevej, vi drejer til venstre. Vi følger Hejremosevej rundt til den fletter ind i Herstedhøjevej – og denne gang får vi lov at løbe hele vejen til depot ved Herstedhøje.

Den første omgang løb vi samlet, så alle kunne finde rundt på den umakerede ottetalsrundstrækning.

Det var en omgang – videre, af sted ud på den næste. Nu alene.

Selv om det er blevet mørkt efter første omgang, bliver det aldrig rigtig mørkt og jeg finder det ikke nødvendigt at tænde pandelampen. Der er en enkelt gang, hvor der er modtrafik og et par gange, hvor jeg overhaler andre løbere, hvor jeg tænder pandelampen for at gøre opmærksom på, at jeg er på vej. Ellers er der rigeligt med baglys fra Storkøbenhavn til at navigere i Vestskoven.

På sidste omgang tændte jeg lampen, så jeg kunne tage et foto at aftenskoven.

Det havde ikke været af storhed, hvis arrangørerne lige havde tage cyklen rundt og sat et par markeringsflag, de steder hvor vi skulle dreje. Så kunne alle have sat deres eget tempo fra start, og det er ikke en uoverkommelig opgave.

Og så er der det med medaljer. Dem er der ingen af. Det gør ikke mig det store. Men jeg kender da et par stykker, der ikke stiller op, hvis der ikke er medaljer. Nu er i advaret!

Når det er sagt, så er Mandy og Mias mørke-maraton et fint arrangement. Der er et lille depot med det mest nødvendige. Nu har jeg boet på Vestegnen og har løbet et en del i området omkring Herstedvester, så jeg havde ingen problemer med at finde rundt efter første omgang. Men om det er det samme for deltagere uden lokalkendskab, ved jeg ikke.

At løbe i mørket er noget helt særligt – også selvom det ikke er helt mørkt.

Højdemeter er der ikke så mange af. Og når nu jeg er kørt hele vejen til Herstedhøje for at løbe, er det super ærgerligt ikke at komme nogle gange over den lokale bakkeløbsattraktion.


Mandy og Mias mørke-maraton

  • Arrangør: Mandy Wirth og Mia Mørkeby Johnsen
  • Land: Danmark
  • Start: Naturcenter Herstedhøje, Albertslund
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: grus, asfalt
  • Deltagerantal: 14
  • Sko: Brooks Glycerin GTS 20

Maraton PopUp

Vestskoven. 20. november 2022.

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:54:01
  • Tempo: 05:33 min/km
  • Hastighed: 10,8 km/t

Løbsoversigt

Det var for koldt til at stoppe op, så jeg løb fra start til slut. Derfor blev det en sub fire tid.


Maraton PopUp # 65 – Vestskoven

  • Arrangør: Henrik Birkedal Hansen
  • Land: Danmark
  • Start: Gamle Landevej, Albertslund
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: grusvej, asfalt
  • Deltagerantal: 41
  • Sko: Brooks Levitate 4

Maraton PopUp

Maraton PopUp : søndag på Vestegnen

Glostrup. 13. februar 2022.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:07:03
  • Tempo: 05:51 min/km
  • Hastighed: 10,25 km/t

Løbsoversigt

Søndagen byder på en smuk vintermorgenhimmel mod øst, da vi kører ad motorvejen fra Ishøj til Ejby. Dagens løb er et Maraton PopUp-arrangement, denne gang i Glostrup kommune.

Løbet har start, mål og depot i den nordlige ende af Glostrup kommune på Statenevej ved Ejby. Ejby menes at være grundlagt i vikingetiden og navnet kommer formentlig af at der har været en nærliggende egeskov. Ejby er afskåret fra resten af kommune af Frederikssundmotorvejen og Nordre Ringvej.

Klokken lidt i otte informere løbsarrangør Henrik om dagens rute og får – med lidt besvær – samlet deltagerne til et fællesfoto. Og så er det afsted.

Spredte løbere på en fodgængerbro.
På vej over motorvejen.

Vi løber fra Ejby over Frederikssundmotorvejen til Vestskoven og sætter retningen mod Herstedhøje. Vi skal dog ikke over Vestegnens bedste træningsbakke, men drejer mod nord lige inden vi kommer hen til bakken. Efterhånden som vi nærmeres os depotet i Ejby, kommer vi ind på de samme veje som vi løbe ud ad fra start. Omtrent 1½ km til/fra depot er med modløb. Hyggeligt.

Højdemeterne er få og ruten må kategoriseres som flad. Ved start og på Herstedøstervej er underlaget asfalt, resten (og størstedelen) er skovvej – grus og jord. På broen over motorvejen og hen over sletten ved Herstedhøje mærkes vinden.

Ruten har start og mål i Glostrup kommune, men en del af ruten ligger i Albertslund kommune.

Dagens løb var mit maraton nummer 228 og det var 20. gang jeg løb Maraton PopUp. Nu er Maraton PopUp det løb jeg har løbet flest gange. Efterfulgt af Skinnermaraton, som jeg har løbet 19 gange.

Glostrup kommune

Glostrup hed antageligt “Globs torp” til en start. En torp, er en udflytterlandsby, så Hr. Glob er nok blevet træt af typerne i en af de andre landsbyer på Vestegnen og har anlagt en ny landsby, der så blev Glostrup. Byen omtales første gang i slutningen af 1100-tallet.

I Vestskoven er der enkelte væltede træer.

Glostrup kommune ligger på Vestegnen mellem Albertslund, Ballerup, Herlev, Rødovre og Brøndby kommuner. Kommunen dækker et areal på 13,30 km² og der bor 23.380 mennesker i kommunen.

Vestskoven strækker sig ind i kommunen syd for motorvejen og her finder du Oxbjerg og Hvissingestenen. Oxbjerg er kommunen højeste punkt med 39,8 meter over havets overflade

Som resten af Vestegnen, er Glostrup kommunes landskab præget af infrastruktur. Frederikssundmotorvejen skærer sig igennem kommunen fra vest og isolere Ejby mod nord. Motorring 3 ligger som grænsevold mod Rødovre kommune. Roskildevej (kaldet Hovedvejen i Glostrup) og Nordre Ringvej gør også sit til at splitte bylandskabet op.


Maraton PopUp # 59 – Glostrup

  • Arrangør: Henrik Birkedal Hansen
  • Land: Danmark
  • Start: Ejby
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: grus, jord, asfalt
  • Deltagerantal: 40
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Maraton PopUp

Maraton PopUp : Betina 100

Vestskoven. 21. august 2021.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:48:36
  • Tempo: 05:25 min/km
  • Hastighed: 11,1 km/t

Løbsoversigt

Som navnet mere end antyder, så har dette løbe skiftede lokaliteter og popper op både her og der. I dag er det tilbage på Vestegnen hvor Maraton PopUp har hjemme. Vi er i Vestskoven.

Betina Sørensen runder de 100 maraton. En af de store milepæle! Stort tillykke og velkommen i tosseklubben.

Start, depot og mål er i dagens anledning flyttet til Albertslund Ridecenter. Derfor er ruten ændre lidt.

To mænd i snak. Betina siger velkomme bag depotbord
Betina siger velkommen kort inden start klokke 08:21. Det er ikke alle der høre lige godt efter.
Betina fører an i et felt af løbere
Løbet er i gang. Stemningen er god.
Skov. I det fjerne ses en lille flok løbere
Ud i skoven.
Løber
Jesper Ølsgaard på vej i depot inden han napper sidste omgang á 7,1 km.
En flok løbere
Betina er næste i mål på site maraton nummer 100!
Kagedamer
Kage til alle.
David Bredo holder den officielle Klub 100-tale.


Maraton PopUp # 54 – Betina Sørensen nr. 100

  • Arrangør: Henrik Birkedal Hansen
  • Land: Danmark
  • Start: Albertslund Ridecenter
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: grusvej, asfalt
  • Deltagerantal: 80
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Maraton PopUp

Dagpåfugleøje

Dagpåfugleøje (takvingefamilien) træffes overalt i Danmark – fra april til september. Her er den på en forårsdag ved Hakonsøen i Vestskoven. Dagpåfugleøjen hedder dagpåfugleøje, fordi den har pletter på vingerne der ligner øjne.

Dagpåfugleøjen kan både ses i det åbne land og i villakvarterer, hvor der er mange blomster. Flest ses på fugtige, frodige steder langs skovbryn, i skovlysninger, moser og ved søer.

Maraton PopUp : Efterårsfornemmelser i marts

Vestskoven. 3. marts 2019.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:50:52
  • Tempo: 05:28 min/km
  • Hastighed: 11 km/t

Løbsoversigt


Maraton PopUp # 26 – Vestskoven

  • Arrangør: Henrik Birkedal Hansen
  • Land: Danmark
  • Start: Gamle Landevej 18, Albertslund
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grussti
  • Deltagerantal: 46
  • Sko: Adidas Ultra Boost LTD

Maraton PopUp

Maraton PopUp

Vestskoven. 31. marts 2018.

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:55:38
  • Tempo: 05:35 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t

Løbsoversigt

Ny rute, men stadig ingen tur hen over Herstedhøje.

Jeg har løbet her før – Maraton PopUp i Vestskoven – og så alligevel ikke. Ruten er lavet om.
Sidst løb vi på en rute rundt om Herstedhøje. I dag løb i stedet vest om Herstedhøje ad Rovej til gangbroen over Motorring 4. På den anden side af motorvejen løb vi en kort runde i skoven og tilbage til start/depot/mål ad Rovej.

Ruten var fint afmærket med små, lyserøde flag.

??♬

For nogen tid siden lagde jeg Solbruds album Jærtegn på min mp3afspiller. Min først erfaring med at løbe til Solbrud var, at det ikke gav samme effekt som f.eks. Finntroll og Ensiferum. Finntroll og Ensiferum er gode når jeg skal arbejde i den røde pulszone, eller når tempoet skal i vejret på de sidste kilometer af et maraton.
Det er ikke der Solbruds musik virker.

Solbrud er til gengæld gode på det lange seje træk, hvor dieselmotoren skal pumpe derudaf i et langt, jævnt træk.

I dag var Solbrud med som hyggemusik på de sidste 10 kilometer.

…og der var kage. Johanna Gren løb hendes maraton nummer 200. (I Sverige tæller ultraløb med på maratonranglisten). Tillykke til Johanna.


Maraton PopUp # 15 – Vestskoven

  • Arrangør: Henrik Birkedal Hansen
  • Land: Danmark
  • Start: Gamle Landevej 18, Albertslund
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grussti
  • Sko: Adidas Energy Boost
  • Deltagerantal: 30

Maraton PopUp

Maraton PopUp : Maraton i Vestskoven

Vestskoven. 24. september 2017.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:15:33
  • Tempo: 06:03 min/km
  • Hastighed: 9,9 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 149 bpm

Løbsoversigt

Maraton PopUp er som navnet antyder et cannonball-løb der popper op her og der rundt om i landet – dog hovedsageligt på løberuter i nærheden af Albertslund.

I dag var det anden gang Henrik afholdt Maraton PopUp. Løbet afvikles på en af tre mulige ruter i og omkring Albertslund. I var blev løbet afviklet på Vestskovsruten. En rundstrækning på godt 7 km som vi gennemførte 6 gange.

Løbet havde i dag start, mål og depot nær Gamle Landevej 18. Herfra løb vi afsted mod nord, under Vestskovvej og videre forbi Herstedhøje. Ved Hejremosevej drejede vi venstre om og løber tilbage mod depotet. På tilbagevejen passerede vi igen Herstedhøje, denne gangs på den vestlige side af højene.
Ærgerligt at ruten ikke gik hen over Herstedhøje når nu højene ligger dig der ved siden af og gerne ville bestiges.

Ruten var tilstrækkelig opmærket og rimelige let at finde rundt på. Underlaget var asfalt og grussti og -vej. Mest grus.
Er tankeren et andet sted og tilstedeværelsen begrænset, er dog mulige at snuppe små 500 meter ekstra meter frem og tilbage ad Hasselvej.

Dagens PopUp-løb var at basisløb hvor deltagerne selv skulle have forsyninger med. Der var dog lidt vand og saft i depotet.
Jeg har taget et par GU-energigel, vand og en Powerade med. Så var jeg så rigeligt velforsynet.

Fra morgenen var det lidt gråt og fugtigt, dog uden egentlig regn. Som timerne gik steg temperaturen og solen brød igennem skyerne. Omgivelserne skiftede mellem skov og det mere slette agtige landskab omkring Herstedhøje.
Depotet ligger i en hundeskov, så deltagerne skal helst have det okay med løse hunde. De hundeejere der var der i dag med deres dyr, var alle af den slags der havde styr på hunden. Så det var en sand fornøjelse.

Henrik fortæller om ruten.
Afsted.
Herstedhøje set fra sydøst.
Herstedhøje set fra vest


Maraton PopUp # 2 – Vestskoven

  • Arrangør: Henrik Birkedal Hansen
  • Land: Danmark
  • Start: Gamle Landevej 18, Albertslund
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grussti
  • Sko: Adidas Ultra Boost
  • Deltagerantal: 30

Maraton PopUp

Gem