Post-Mors: Restitutionsmaraton på Vestegnen. Jeg luntede de første 30 km. Fra 30 til mål ændrede jeg til løb* og gang 5/2. Trætte ben, det er, som det skal være.
Brøndbyskoven ligger mellem Brøndbyøster og Vestvolden. Den første del af skoven blev anlagt i 1952 på Engtoftegårds jorder. Skoven er udvidet siden og strækker sig nu hele vejen til Avedøre Havnevej i øst.
Skoven domineres af bøg, men der er både nåle- og løvtræer i Brøndbyskoven. Ideen med at rejse Brøndbyskoven, var at give Vestegnens flade landskab nogle landskabskvaliteter. Det er da lykkedes.
“Først i 1964 blev Brøndbyskoven åbnet for offentligheden; og det uden megen opmærksomhed, da der var et ønske om at skåne den unge skov for for mange menneskers træden rundt. Skoven var først blevet betegnet “Brøndbyøster Skov”, men til åbningen af skoven var det efter en afstemning i kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune blevet vedtaget at ændre navnet til det lidt simplere navn Brøndbyskoven, som siden har holdt ved.” (citat: “Brøndbyskoven – en guide til historien og naturen : med turforslag” af Tobias Nørresø Haase, 2019)
I dag holdt Maraton PopUp løb i Rødovre. Vi var flere, der mødte op for at få hakket kommunen af på kommunebingopladen – og Søren Kuhlmann kom for at fuldføre sit projekt med et maraton i hver af landet kommuner.
Vi var ikke mange, men det var gode folk, der var kommet til Vestegnen. Efter et kort morgenmøde blev løbet sat i gang på parkeringspladsen ved Tømmer Jim Jessens Park.
Friske ben på den første kilometer.
Vi løb ud til Voldstien og løb mod nord langs Vestvolden. Vi krydsede voldgraven via Ejby Bro og fortsatte over den buede bro over Motorring 3. Nu havde vi forladt Rødovre kommune og fortsatte i Glostrup kommune.
Vi rundede hestefolden ved Hvissingestenen og fortsatte mod syd ad stien på støjvolden langs Motorring 3. Få 100 meter inden Roskildevej krydsede vi igen Motorring 3. Vi entrerede igen Rødovre kommune og løb lidt på stien langs Vestvoldens voldgrav. Ved Roskildevej drejede vi omkring og løb tilbage mod startstedet.
Kort inden vi er retur på parkeringspladsen, runder vi trolden Sovende Louis, der nu sover på en bakke mellem små træer og krat. Mon trolden sover tømmermændene ud efter en fest?
For at få kilometer nok til et maraton måtte jeg 5 gange rundt.
Får på Vestvolden.
Efter løbet var der hygge på parkeringspladsen ved Tømmer Jim Jessens Park. Vi fejrede Søren Kuhlmanns flotte præstation og så kom Ulrik Pihl med en overraskelse: Med dagens maraton rundede Steen Christesen 500 maraton!
Således blev det ikke kun en fest for en fynbo, men også en fest for en jyde. Et stort tillykke til både Steen og Søren.
To seje maratonløbere.
Fortællingen om trolden Sovende Louis
I en tid for længe siden, da Rødovre var langt uden på landet udenfor København, boede en mægtig trold ved navn Sovende Louis her.
Sovende Louis var kendt for sin evne til at falde i dyb søvn i mange hundrede år, kun for at vågne op, når musikerne lavede for meget larm. Når han vågnede, var hans vrede frygtindgydende, og hans dybe brøl kunne høres over hele Østsjælland.
Sovende Louis. En af Thomas Dambos trolde.
I gammel tid boede Sovende Louis i en kæmpemæssig hule under det gamle egetræer ved Valdöigård. En dag vandrede Kandis på turné og lavede en vældig larm på Roskildevej.
Troldens øjne åbnede sig langsomt, og han rejste sig med et brøl, der fik jorden til at ryste. “Hvem har vækket mig?” brølede Sovende Louis. Han så de angstblege musikere, der var forenede i skræk. Og kort efter var Johnny, Jens Erik, Ole, Mads og Frank alle ædt med hud og ben.
Mæt og veltilfred faldt Sovende Louis igen i søvn.
Efter århundreder i ro var Louis hule groet til med slyngplanter og mos. Ingen turde nærme sig stedet. En forårsdag ville Cut’N’Move byde op til dans på Vestegnen. Knap var musikken startet, inden jorden skælvede og Sovende Louis brølede: “Hvem har vækket mig?”
Så var den musikkomsammen slut. Jørn, Per, Zipp og Zindy fylde godt i Sovende Louis behårede mave og trolden fandt igen ro i lang tid.
Hvissingestenen. Sjællands største sten, der vejer omkring 130 tons.
En tidlig søndag morgen lød et brød ud over Rødovre og omegn. Brølet fik kirkegængerne til at skælve og de flygtede om på den anden siden af Damhussøen til Vanløse.
Det var Mathias Lillmåns der råbte “Solsagan” i gang. Nu skulle der festes på Vestegnen. Kort efter lød et endnu højere brøl. Det var Sovende Louis der brølede: “Hvem har vækket mig?”
Knap var Sovende Louis vågnet før trolden kom i festhumør. Sovende Louis lyst til dans i moshpitten til finske Finntroll’s sortnede folkemetal var stor. En fest, der varede i 7 uger og 13 timer, startede.
Godtfolk fra hovedstaden kom for at feste med. De medbragte telte, så de kunne snuppe en lur ind i mellem. Derfor er der den dag i dag en campingplads i Rødovre.
En løber på ydersiden af Vestvolden – den side af volden prøjserne forventedes at angribe fra.De steder hvor deltagerne skal dreje, er der kommet permanente markeringer af ruten. Så lokale, der står og mangler en godt syv kilometer lang træningsruten kan bruge ruten når de har lyst.
Vestvoldsmaraton har start/mål/depot i Brøndbyskoven, men som navnet mere end antyder, løbes en del at løbet på Vestvolden.
Løbet afvikles på en rundstrækning på godt 7 kilometer, så det er kun en lille del af fæstningsanlægget der er en del af ruten.
Vestvolden er et militært voldanlæg bygget mellem 1888 til 1892. Det er ca. 15 km langt og strækker sig fra Avedøre til Utterslev Mose.
Når løbere kommer ud fra Brøndbyskoven drejer ruten til højre og løberne løber ad den asfalterede cykelsti Voldgade. Ruten fortsætter ad broen over Holbækmotorvejen. Her er et lille knæk på ruten så løberne kommer over på den side af Fæstningskanalen. Broen over den nye Ringstedbanen kommer kort efter.
Ringstedbanen skærer sig gennem Vestvolden og fortsætter ind mod Ny Ellebjerg.
Voldpunkt V. Kaponiere set fra fjendesiden.
Kaponierer på Vestvolden ligger med 1000 alens afstand. Fra kaponieren kunne man beskyde fjende lang kanalen ned mod bagsiden af den næste kaponiere. I militærsprog; flankerende beskydning. På Vestvolden er der både enkelt og dobbelte kaponiere.
På fjendesiden af voldgraven løbes der omtrent 500 meter ad en nyere markvej. Tæt ved Voldpunkt V er der et par små sving og ruten fortsætter ad Den dækkede vej.
Den dækkede vej.
Den dækkede vej ligger parallel med kontreskarpen (den ydre skråning af en fæstningsgrav). Herfra kunne gøres udfald mod en belejrende fjende. Den dækkede vej ligger skjult for fjenden. Glaciset (skråning uden for en fæstning) beskytter den ved at hæve sig 2,5 meter op.
Voldpunkt IV. Kaponiere (godt gemt bag træer og grene) og kommunikationsbro set fra Den dækkede vej.
Fæstningskanalen og Voldpunkt IV set fra fodgængerbro.
Fodgængerbro over kanalen.
Efter broen venter en tur hen over selve volden.
Kort efter Voldpunkt IV løbes fortsætter ruten over Fæstningskanalen og der løbes retur mod Brøndbyskoven ad den asfalterede Voldgade. Underveje passeres flere sanitetsmagasiner, Poppel Batteri og en kikkertstation.
Voldpunkt IV’s Afsnitskommando (bag den røde barak).
Sanitetsmagasin.
Poppel Batteri.
Poppel Batteri passeres inden ruten igen kommer forbi Voldpunkt VI, denne gang på den indre side af Volden. Et batteri er i fæstningsprog et mindre værk med artilleri.
Kikkertstation.
Kaponieren ved Voldpunkt VI ligger klemt inde mellem motorvejen og jernbanen. Ser du godt efter kan du se Kaponieren i det nederste venstre hjørne.
Efter Voldpunkt VI passeres motorvejen og et par hundrede meter længere hen ad Voldgaden drejes der til højre ind i Brøndbyskoven og tilbage om start/mål/depot.
På mit arbejde sagde jeg, at jeg skulle ud og løbe et lille maraton. En frisk kollega spurgte, hvor langt det så var. Jeg måtte svare, at det var 42,195 km som alle andre maraton. Det var antallet af deltagere, der var lille. Løbet hedder Vestvoldmaraton og løbes, ja – godt gættet, ved Vestvolden.
Vi var ikke mange. 14 løbere stillede til start ved Brøndbyskoven denne decembermorgen. Der var plusgrader og gråvejr.
Brøndbyskoven er en ung skov. Det første træ blev plantet i 1952 for at give den flade Vestegnen nogle landskabskvaliteter. I dag er skoven på ca 80 hektar.
Fra Brøndbyskoven gik ruten via Vestvolden til Avedøre og retur. Fra start løb vi ad skovveje og stier gennem skoven hen til Vestvolden. Her var der et par hundrede meter på asfalt henover broen over Holbækmotorvejen. Efter broen drejede ruten til højre og hurtigt til venstre. Her ramte lugten af fugtig jord og det fortsatte langs Vestvoldens voldgrav på forsvarsværkets ydersiden. Jævn jordsti. Et par væltede træer gav lidt ekstra udfordring på dagen. Efter et langt stræk krydsede ruten vandet, og der skulle løbes tilbage på asfaltstien langs Vestvolden, med Avedøresletten på højre side.
Tilbage i Brøndbyskoven løb vi ad skovveje, der på et stykke var mudret, tilbage til start. Saft. Vand. Banan og så afsted på næste runde. Ruten er godt syv km og gennemløbes seks gange.
Den sidste omgang blev løbet med min dødsmetalplayliste i ørerne. På opløbet ramte jeg Gojira “Dawn” i ørene. Det var fedt og gav en god slutspurt på de sidste 1000 meter.
Jeg løb på 4 timer og 50 sekunder. Det er ikke imponerende, men ikke desto mindre dagens bedste tid. Læren af det er, at hvis det er et tilstrækkeligt lille maraton, hvor deltagerne løber for hyggens skyld. Ja, så kan alle vinde.
Vestvoldmaraton er et blandt flere cannonaball maraton i Københavns området. Men det er ikke bare “just another cannonball”. Det er et løb med en flot rute med både natur og historie. Det skal klart løbes igen.
