Jeg har tidligere bragt en video om en træningstur på Vestegnen med lidt højdemeter. Et andet fint alternativ til de flade veje og cykelstier er stranden.
Jeg tog sydpå til Jersie Strand og løb til Ishøj Strand.
Løbeturen var lige godt 20 kilometer lang med masser af sand og strand. For at kommer fra en naturlige strand i Køge Bugt og om til stranden i Strandparken, løb jeg omkring Hundige Havn. Det er en tur på knap 2 kilometer. Tager du naturstien langs langs Lille Vejlesø i stedet for cykelstien langs Hundige Havnevej, slipper du for asfalt.
Stauning Ø er den ene at to lange halvøer i Jersie Strandpark. Stauning Ø er en halvø der er skabt af vandrende materaler i Køge Bugt, der lægger sig parallelt med kysten som en lang revle. Den tidligere ø er dannet og vokset til i løbet af 1900-tallet.
Trylleskoven er en lille klitplantage ved Karlstrup Strand. Foruden den blandede nåleskov og den gode sandstrand er der åbne arealer med lynghede.
Plantagen blev plantet af Gammel Køgegård ført før 1900. Skoven blev fredet i 1928 og overgivet til Solrød Kommune i 1972.
Mosede Fort (Mosede Batteri) er et kystværk opført med det formål at bekæmpe landgangsforsøg i Køge Bugt. I 1916 stod fortet færdigt.
Det er et rektangulært kasemateret betonanlæg, med fredskasernen liggende modsat kasematbygningen vest for fortgaden. Kasernen var opført til 44 mand.
Strandparken ved er et 7 km langt menneskeskabt strandområde med klitter, søer og enge og der er etableret 4 lystbådehavne. Strandparken blev bygget i årene 1976-1979, indviet i 1980.
Ishøj Strand er den del af Strandparken. Her ligger cafe Ka’nalu hvor du kan købe kaffe og is.
I videoen nævner jeg Erik Høy der vandre og skriver om vandring. Her er hans indlæg om henholdsvis Stauning Ø og Trylleskoven:
Staunings Ø og Ølsemagle Revle
Karlslunde