Et par ord om et udvalg af det udstyr jeg havde med, da jeg løb etapeløbet Oman Desert Marathon. Løbet er 165 km over seks dage. Deltagerne fragter selv grej og mad når de løber, så vægt og rumfang har en stor betydning.
Rygsæk
WAA Ultrabag MDS 20L. En rygsæk der sidder godt på kroppen. Den støjer noget mere end den løbevest jeg plejer at løbe med: en Salomon S-Lab Advanced Skin3 12 Set.
Det materiale WAA Ultrabag er lavet af knitre en smugle. Rygsækken er udstyret med gammeldags vandflasker af hård plast, hvilket jeg i dette tilfælde er ganske tilfreds med.
Vandet skvulper godt nok rytmisk i flaskerne når jeg løber, men de er stabile. Flere af de andre deltagere have problemer med deres bløde flasker som blev utætte eller gav andre problemer.
Ud over de 20 liter som rygsækken kan rumme, medfølger der en ekstra taske på 4 liter som kan påføres foran. Begge måtte i bruge for at få plads til alt udstyr og mad.
Jeg er absolut tilfreds med rygsækken, men må konstatere, at sådan et ture gennem Omans ørken slider på materialet.
Sov godt
Liggeunderlaget blev køb efter princippet: småt er godt. Valget faldt på Thermarest Neoair Uberlite. 250 gram og når den er rullet sammen er den ikke meget større end et krus kaffe.
Det er et smalt liggeunderlag som i visse kredse har fået kælenavnet “død mands liggeunderlag”. Det skyldes at størrelsen lige præcis passer med en krop der ligger på ryggen som i en kiste.
Thermarest Neoair Uberlite har den ulempe at materialet knitre ganske meget hver gang jeg bevæger mig. Men når jeg ellers ligge stille indenfor den afgrænsede plads der er på madrassen, ligger jeg ganske udmærket.
Det bedste køb var soveposen. En Sea To Summit – Spark Sp1. Den vejer og fylder nærmest ingenting og er ganske behagelig at ligge i. Ikke så meget mere at sige om den.
Lys over sand
I modsætning til de andre løbere, havde jeg en lidt tung pandelampe med. Nu løb jeg ikke for at vinde og kunne tillade mig at være mindre vægtoptimeret end eliten.
Min Gemini Duo LED Light System lyste godt op. Det gav en klar fordel i mørket på maratondistancen, hvor jeg lettere kunne aflæse landskabet og løbe hvor sandet var mest fast.
Slidt ned
Jeg løb i en hvid Craft-singlet med Klub 100 Marathon-tryk. Trøjen var ny da løbet startede. Den holdt seks dage. Rygsækken sled to huller nederst på ryggen.
Da jeg købt to par, har jeg stadig én til næste sommer. Mon ikke den holder til lidt mere end seks løbeture?
